Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 12. juni 2025
"Jeg vil sige den lille Dame," sagde den tykke Mand og vendte sig til Fru Ellis, "at den Slags Ting skulde den Dame ikke sige. Det kunde være, at Vorherre han tog den Dame paa Ordet og gjorde hende selv ulykkelig for det en Gang i Tiden." Mandens Stemme bævede, og han aandede dybt af Ophidselse. Fru Ellis lo. Men hun veg alligevel nogle Skridt tilbage. Lidt efter var Brydekampen forbi.
"Haha nej han er sød han spørger, om Ellis Birger er ved Teatret det skulde De ha'e et Kys for ... Ja gu' er Ellis Birger ved Teatret og det er godt for Teatret, det samme i disse sløje Tider ..." "Naa ja saa maa De vel have følt det samme paa en anden Maade. For Kunst forlanger jo ogsaa, at man vil uden at man tænker paa noget andet paa Pengene eller Æren naar det da er god Kunst ..."
Fru Ellis tindrede af Optagethed. Hun klappede og raabte. "Nej se dog, se dog! Bravo, Bravo nu falder han han er underst han er underst nej ..." Kæmperne var igen komne paa Benene og trak i en sekundlang Pavse Vejret, mens Øjnene stirrede fjendsk ud af de røde, svedglinsende Ansigter. "Synes De om det, Frøken Anna?" sagde Bøg. "Nej jeg synes, de ser saa onde ud." "Det gør de ogsaa.
Jeg tror, de virker paa hendes Portemonnæ som Kløpulver. Derfor maa hun af med dem. Der har faktisk ikke været et Tikrusdyr i hendes agtede Besiddelse i den historiske Tid. Det finder jeg det retsindigt at sige forud." "Aa, De hører da ikke paa hans Snak," sagde Fru Ellis. "Nej, det var da ikke godt," svarede Fru Herding. Birger opsøgte efter denne Dag af og til Flyge.
Men Flyge havde ikke Øje for Nogen af dem. Han sad blot og saa paa Fru Ellis, og det syntes ham, at han tvang hendes Blik stadig mere og mere ind i sit. Hr. Birger kom tilbage. Han bævede af undertrykt Beruselse og flød tavs ud paa en Stol. Ingen af de Andre ænsede ham. Og i Lokalet syntes man at anse hans Tilstand for en Selvfølgelighed. Der var indadvendt Fuldskab baade her og der.
"Fru Birger er her for at spørge, om vi ikke kunde have Lyst til at se Atletkampen imorgen. Hendes Mand har Billetter." Anna havde hentet Flyge ind fra Haven. Fru Ellis sad i Sofaen, smilende elskeligt og jomfrueligt. "Tak jeg ved ikke det er elskværdigt af Fruen." Flyges Tone var koldt høflig. "Hvad mener Du, Anna? Har Du Lyst?" "Jeg vil, hvis Du vil."
"Nej, det var da en forfærdelig Opfattelse af Idræt, Frue. Ja undskyld, men Idræt er jo slet ikke Muskler. Det er bare Villie. Det kan ikke nytte, at man har aldrig saa mange Kræfter, naar man ikke er fuldkommen Herre over dem." "Om Forladelse, Hr. Idrætsmand." Fru Ellis gjorde et lille Kniks. "Om Forladelse." Oppe paa Tilskuertribunen begyndte man at trampe i Gulvet.
"Ja det er jo noget for for dem, der ikke forstaar sig paa Idræt," sagde Bøg. "Men det er nu alligevel at tage Sporten forfængelig." Fru Ellis lo. "Man skulde tro, De var Præst." "Det vilde jeg ogsaa ønske, jeg var, selv om jeg ikke vilde være af dem med Pibekrave. Men man kan jo præke paa mange forskellige Maader. Jeg vilde nu bare præke om, at man skal ville noget.
Det er fordi der er Penge under det. Penge gør altid Folk onde og smaa. De skulde blot have set, om der ikke var noget af den Slags. Saa vilde de have haft et ganske andet Udtryk." "Hvor kan De nu sige det?" Fru Ellis vendte sig om mod ham. "Penge det er jo netop storartet. Alt det andet er bare dumt.
Anna stod og saa efter dem, til Træerne havde skjult dem for hende. Saa gik hun langsomt efter de Andre. "Sikke to sære Fyre," sagde Fru Ellis til Flyge. "Den ene var nok Præst og den anden Degn." Og Flyge istemmede hendes Latter. Ægteparret Birger havde pludselig en Dag forladt Fiskerlejet. En Morgen var Huset, de havde lejet, tomt.
Dagens Ord
Andre Ser