United States or Réunion ? Vote for the TOP Country of the Week !


Saa fulgte jeg da med Emmy op paa Qvisten, thi der var hendes Værelse. »Her er noget mørkt, tag Dem iagt, at De ikke støder Dem«, sagde hun til mig, »ræk mig Deres Haand, saa skal jeg føre DemOg dermed lagde hun sin lille, fine Haand inden i min, idet hun langsomt drog mig efter sig: ja vel kunde hun være en sikker Fører gjennem alle truende mørke Skygger, tænkte jeg ved mig selv. »Buk Dem, at De ikke støder Deres Hoved«, sagde hun til mig, idet hun lukkede Døren til Værelset op; »smaat er det Altsammen, men man skal lære at nøies med Lidet

Thi dette er det Budskab, som I have hørt fra Begyndelsen, at vi skulle elske hverandre; ikke som Kain, der var af den onde og myrdede sin Broder. Og hvorfor myrdede han ham? Fordi hans Gerninger vare onde, men hans Broders retfærdige. Undrer eder ikke, mine Brødre! om Verden hader eder. Vi vide, at vi ere gåede over fra Døden til Livet, thi vi elske Brødrene. Den, som ikke elsker, bliver i Døden.

Ingen havde hort Doren gaa, men de vendte sig alle, nu ved Stemmen, og de blev staaende forvirrede, som Folk, der pludselig vaekkedes: -Aa, her er Selskab!

Og en Formiddag, da Værten og hans Søn drev i en Sofa, mens der var tomt i Knejpen, fortalte den vidtberejste "Historier" derovre fra. Franz vaskede op i sin Krog.

Men i Verdensstadens tumlende Offentlighed er han aldrig bleven nogen Person en vue , han hører ikke til den Slags Parisere en évidence , der samler Opløb, hvor de viser sig; den store Hob kjender ham ikke, han kan spise sin Frokost paa Café Caron, uden at Nogen i Lokalet veed, hvem han er, og lægger Mærke til ham.

Ida sad et Nu med Hovedet støttet mod hans Skulder: Det er li'som hjemme paa Havnepladsen, sagde hun med en Stemme, der skælvede ganske lidt. -Men Schreiber var s'gu god, sagde Karl. -Aa, sagde Ida: Olivia gemte hans Portræt i sin Syæske. Den imposante Dame blev fremkaldt og fremkaldt. Tilsidst fik hun Touche, for Jublen vilde ikke lægge sig.

Navnlig naar Planterne ikke skal underkastes en Forsendelse, men kun skal flyttes indenfor samme Have, er man i Virkeligheden meget mere frit stillet med Valg af Plantetid for Stauder, end Tilfældet er med andre Planter. Kun maa man vælge godt Vejr, hvad der i denne Forbindelse vil sige Graavejr eller let Regn.

Nogle af Stauderne danner mægtige, et Par Meter høje Buske, nogle er Planter, der er ganske lave og tæppedannende, andre sender meterlange Rodskud til Siderne, og atter andre forholder sig rolig paa samme Plet Aar ud og Aar ind. Denne Uensartethed i Vækstens Omfang og Hurtighed unddrager sig naturligvis enhver almindelig Regel om hvilken Plads, der maa indrømmes hvert Individ.

Kun et lille Stykke af Strømfjorden var synlig fra vor Lejrplads; høje, spidstakkede Fjælde med Topsne spærrede Udsigten. Fjorden saa næsten ud som en stor Elv, der snoede sig mellem Klippestykker. Man fik en nysgerrigs Lyst til at komme ind bag disse Fjælde, der skjulte Rensjægernesfrodige Land, men Rejseplanen lød paa: ret frem og videre Nord paa.

Minna, der efter den forsvundne Skræk blev ganske overgiven, tog en graa Stenkrukke og gik ned for at hente Vand, og jeg fulgte hende.