Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 17. juni 2025
Derinde stod to Senge: en stor, solid Dobbeltseng af mørkt Mahognitræ; heri sov den gamle Frue ... og en lille, bitte Jærnseng til Stasia. Lidt efter listede ogsaa den døvstumme sig ind bag Forhænget. Hun svømmede forsigtigt af Sted i en uhyre Natkjole, der havde tilhørt hendes Herskab. Og paa Brystet skinnede den højrøde, gloende Silkesløjfe.
Henne ved det umalede Fyrretræsbord under Vinduet sad Maren og hendes to Børn: den gamle Baronesses døvstumme Stasia og Post-Søren ogsaa kaldet «Jærnposten», fordi han manglede højre Arms Underarm, der var erstattet af et Stykke Træ med paaskruet Haand af Jærn; tre krumme Jærnfingre, der lignede Fuglekløer.
Og derfor lyste ogsaa Fru Julianes Ansigt i Aften saa venligt i Toiletspejlet, at den døvstumme uvilkaarlig begyndte at rode rundt i sin Hjerne, om der ikke muligvis skulde være et eller andet, hun kunde anmode om.
Di holdt Hestene an, aa han la'e Armen om hinne aa ky'sede hinne paa hele Ansigtet, saa sandt der er en Gud til! Hi, hi! klukkede den døvstumme, og Griflen gik. De skal holde til nede i Straahytten, siger di; der er nogen bløde Mosbænke. Ha, ha, ha! skrattede Maren op og puffede Datteren i Siden. Har saadan en Pejs, som du osse Forstand paa di Dele?
Har han osse villet røre dig, Mo'er? spurgte Sønnen tørt. Stasia hylede af Latter og vred sig, saa hun nær havde væltet Kaffekoppen. Du, Fjolsehas! sagde Maren og daskede ud efter Søren. Men Spørgsmaalet syntes ikke desto mindre at smigre hende. Har du ikke mærket no'et? spurgte hun du kommer der jo hver Dag. Jeg kommer kun i Køkkenet. Er der ingen af Pigerne frugtsommelige? skrev den døvstumme.
Stasia skrev paa sin lille Tavle, og Baronessen svarede mundtlig. Naar de da ikke lige netop var Uvenner. Thi saa kunde der gaa Dage, hvor de kun skulede hadefuldt til hinanden uden at mæle et Ord. Den døvstumme havde engang paa en saadan Uvejrsdag kastet et glohedt Strygejærn efter sin Frues Hoved.
Saadan sku' alle Børn være! Hvor har du ellers den fra? Hi, hi! lo Stasia og kneb det ene Øje sammen. Ha, ha! gryntede Maren Forlis og stak Pengestykket i Lommen efter omhyggelig at have svøbt det ind i Papiret igjen. Der arbejdede sig paa ny en klukkende Latter op gennem den døvstumme. Hi, hi, fniste hun. Og saa skrev hun paa Tavlen.
Og de to Veninder blev staaende Haand i Haand, mens Professoren gik hen til Herrerne, der var overvættes varme og rødho'dede og talte om Adolfs nye Forretning: »Ja, det er nye Spisesedler, han vil lave«, sagde Ekberg og om Gersters Klinik: Det skulde særlig være med døvstumme, han eksperimenterede: -Ja, sagde Dr. Friis, de klager ikke. Alle snakkede, og ingen hørte, hvad den anden sagde.
Ja, hvis man faar en Kop Kaffe. Naturligvis! smilede Pastorinden. Ja, spænd saa fra. Men husk at give Rigmor en Spand Vand, inden du fodrer hende ... Stasia, gaa ned i Køkkenet! Den døvstumme listede af Sted. Og Præstinden og Datteren vekslede et Blik.
Dette var de nygiftes første Dag paa Næsset. Men ovre i det grønne Gæsteværelse bag Riddersalen sad Enkebaronesse Juliane i samme Time halvt afklædt foran Toiletspejlet med en ikke ganske ren Friserkaabe over Skuldrene. Bag hende paa en høj til Øjemedet konstrueret Skammel stod den døvstumme og satte Papillotter i den gamle Dames Krøller. Dette var et Arbejde, der mindst tog en Time.
Dagens Ord
Andre Ser