Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 30. juni 2025
-Ja, lille Schrøder, De maa over ... det kommer ikke i Gang, sagde Brandt, der skød Brillerne op og ned: man véd jo ikke, hvorledes de Børn skal mores. Han rykkede op i begge sine Benklæder: -Jeg tror, der er halvtreds, sagde han. -Jøsses, ja, og Schrøder tog sig til Haaret: men her ligger jeg midt i det. Schrøder saá sig rundt, der laa Gardiner paa alle Stole: Og imorgen har vi dem, sagde hun.
Det endte altid med, at Karen maatte frem foran selve Mama med Børsterne. Hun børstede og børstede: -Nej og Mama sukkede der er ikke Skik at faa paa det Haar. Nej, lille Ida Brandt, hun kan holde sit. Jeg snerpede Munden sammen, saa stiv som en Pind, og Karen børstede: Du var jo altid Dydsmønstret....
Hun aabnede sine Skabe, visende Linnedet, Puderne, Vaarene, Omhængene; udkrammende sin Bondevelstand; talende en Kende højere, med smaa Trækninger om sin Mund, i en pludselig enkeagtig Skadefryd. Fru Reck tænkte ved sig selv: -Nej, hun skal aldrig over min Dørtærskel; og sagde: -Ja, Fru Brandt, naar man blot var halvt saa dygtig en Kone som De.
Smaapigerne sad, stivede, paa Rad. Kroens to sad ved Enden af Bordet i skotsktærnede Vinterkjoler og med Ørenringe, mens de alle drak og spiste. Fru Brandt, der gik omkring, i hvidt Sjal, og skænkede, sagde: -Ingeborg har vist ingenting? Ingeborg var Herredsfogedens Eneste og havde filerede Halvhandsker med graa Sløjfer. Man hørte ikke et Kny.
-Brandt er tosset, sagde Frøken Brun "hos Kvinderne": hun flyver op ligesom Hønsene. Ida Brandt lænede Hovedet tilbage mod Væggen, og hun saá ud gennem det store Vindu: saa roligt "Søerne" laa, et eneste luende Rødt, nu Solen gik ned.
Saa igen Hornene. Brandt syntes, det var saa underlig langt borte: -Der er Kammerherren, raabte Sofie; hun slog Døren op paa vid Gab, med Bomuldsforklædet i Haanden, som hun havde løst af sig i Forskrækkelsen. -Nu har vi Amtsraadet, Brandt, sagde Fruen, der var blevet ved at gaa rundt tungere og tungere i Gulvet, og hun lagde Klæderne paa en Stol.
Han tænkte paa Fyrværkeriet. De hørte Amtsraadmedlemmerne gaa ud gennem Haven. De var pludselig bleven ganske tavse: -Men nu skal Ingen tænke paa mig, sagde Brandt. Det er ogsaa bedre nu. -Ja, sagde Skovrideren. Han gik ind i Stuen, hvor hans Kone endnu sad paa en Stol: -Lad os gaa, sagde han sagte: vi kan jo ikke forskrække Konferensraaden.
Saa jog en Vogn ud af Godsforvalterporten ned over Vejen, gennem Mulmet, som en Skygge. Alle Hunde fo'r halsende op ... Da de kom ned om Morgenen, gik Konferensraaden hen til Klaveret og lukkede det stille, mens han tog Nøglen til sig. Gamle Brandt var død. Alle Gæsterne spredtes, langt ud i Skoven og Haven. Frøken Rosenfeld sad ene med Ida paa sit Skød.
Skovriderens to mumlede no'et om, at det med Lommetørklæde forstod de ikke, og de stillede sig op og mulede henne ved et Træ. -Ja, vil Du begynde, sagde Ida, der hang paa Kanten af en Bænk ved Siden af Ingeborg og hun rakte hende et Lommetørklæde, som var alt for lille til at kastes. Brandt løb gennem Haven, ind gennem Herskabets Laage.
-Det er Maler Christoffersen, sagde Fru Brandt. -Ach ja, saa traurig, sagde Jomfru Thøgersen, der fik en hel anden Stemme: och med fir' Børn. -Bli'er Enken ved Huset, spurgte Fru Brandt. Jomfru Thøgersen vidste det ikke: Men der er jo gode Mennesker, sagde hun, mod en Enke ... Der var noget ved Ordet Enke, som altid rørte Jomfru Thøgersen. -Ja, sagde Fru Brandt, han var jo Frimurer.
Dagens Ord
Andre Ser