United States or Côte d'Ivoire ? Vote for the TOP Country of the Week !
De modsatte Højder skinnede endnu i Solen. Det var, som laa de ganske nær hvidkalkede Bøndergaarde med høje Popler rundtom, der kastede Kæmpe-Skygger hen over Bjerget, og Markerne og øverst Skoven alt laa i rødligt Lys fra Solen. Højder og Dal var det ganske hertugelige Land.
Men idet han sagde dette, kom en Sky og overskyggede dem; men de frygtede, da de kom ind i Skyen. Og der kom fra Skyen en Røst, som sagde: "Denne er min Søn, den udvalgte, hører ham!" Og da Røsten kom, blev Jesus funden alene. Og de tav og forkyndte i de Dage ingen noget af det, de havde set. Men det skete Dagen derefter, da de kom ned fra Bjerget, at der mødte ham en stor Skare.
Og en stor Skare fulgte ham, fordi de så de Tegn, som han gjorde på de syge. Men Jesus gik op på Bjerget og satte sig der med sine Disciple. Men Påsken, Jødernes Højtid, var nær. Da Jesus nu opløftede sine Øjne og så, at en stor Skare kom til ham, sagde han til Filip: "Hvor skulle vi købe Brød, for at disse kunne få noget at spise?"
-Nej ifjor var det knap man fik Nodderne bjerget. -Men i 59 havde vi Skovtur i Oktober, sagde Fru Berg. Herluf raabte, lidt derfra, mellem Traeerne: Tine skulde komme, Tine maatte komme derhen. Det var en svaer og bojet Gren, der hang som en Gynge, taet ved Jorden. Herluf vilde op, og Tine gyngede, saa han graed og lo. Saa skulde hun selv op. Fru Berg vilde gynge hende: -Op Tine op.
I dette Øieblik vilde hun maaske endogsaa have glemt at sende mig foran, hvis vi skulde klatre op ad Bjerget; hun syntes virkelig ikke at have Tanke for andet end sit ypperlige Lune, og maaske for mit med og en Smule for hele Naturens, der duftede og kvidrede os imøde fra Bjergskoven, som vi nu traadte ind i.
Men hun sagde: "Jo, Herre! de små Hunde æde jo dog også af de Smuler, som falde fra deres Herrers Bord." Da svarede Jesus og sagde til hende: "O Kvinde, din Tro er stor, dig ske, som du vil!" Og hendes Datter blev helbredt fra samme Time. Og Jesus gik bort derfra og kom hen til Galilæas Sø, og han gik op på Bjerget og satte sig der.
Det var drøje Timer, naar Ligene, enkeltvis som de flød ind, blev samlet op, lagt paa Vogn og kørt til de forskellige Hjem, »Aa, sikken Jammer her i Byen«, siger Konen. »A husker, det var det skjønneste Maaneskin om Aftenen, og A kiggede lidt udenfor men hvor saa A vendte mig hen, dèr var der Lig ... A blev ligesaa A rystede ... og ind igen maatte A med det samme og sank om paa en Stol og var li'som hel forvildret ... Men saa maatte A endda int klage, A havde da Niels Jensenius uskadt tilbage igen, endda han havde været med ude i privat Baad tre Gange og bjerget Daphnes Folk.«
I Søen rundt omkring saas splintret Tømmer og flosset Rigning tumle mørkt i Braaddet ... Folkene var slupne i Land i et mærkeligt gunstigt Øjeblik ... Hvor nemt kunde de ikke være kæntret i den lille, skrøbelige Baad ude ved Vraget ... Den, der skulde bjerget sig selv og svømmet dèr, var dødsens ...
I ere jo ikke komne til en håndgribelig og brændende Ild og til Mulm og Mørke og Uvejr, og ikke til Basunens Klang og til en talende Røst, hvorom de, der hørte den, bade, at der ikke mere måtte tales til dem. Thi de kunde ikke bære det, som blev påbudt: "Endog om et Dyr rører ved Bjerget, skal det stenes". Og så frygteligt var Synet Moses sagde: "Jeg er forfærdet og bæver."
Derpaa laante jeg ham et Par Smaafortællinger, der dog imidlertid ikke sysselsatte ham saa meget som »Jeppe paa Bjerget«. Jeg talte nu daglig med ham, om hvad han havde læst, fik ham lidt efter lidt til at tage fat paa sit Arbeide igjen, de mørke Griller svandt bort, og tilsidst var hele Djævlehistorien glemt.«
Dagens Ord