Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 3. juni 2025
Men han holdt hende fast med begge Armene om hendes Kjole og Knæ. Hvem er du? spurgte hun bævende. I Stedet for at svare lo han dæmpet, fortabt, han mærkede Varmen fra hendes Legeme; hendes Kjole var ru og grov at føle paa, men han blev lykkelig i begge sine Hænder derved.
Kun Drengens tætklippede Hoved stak op af Vandet: -Herre Jesus, han ligner en Sælhund. Moderen lo, saa baade hun og Flagerne rystede. -Tine, Tine, faa ham op, saa Fritz ikke ser noget. Tine tog et Tag i Drengen, saa han vrælede ved det. Moderen fløj fra Flage til Flage, mens hun slog med Armene som en Fugl, der sætter i at flyve. Karlene og Røgteren kom ud at se paa.
Lionette lyttede til Larmen foran Døren, og hun hørte Tjenernes og Kommissærens Stemmer og Mandens og kendte den. Hun havde forstaaet alt. Og slaaende Armene sammen over sit Bryst som for at dække en pludselig Vunde, skreg hun og løb frem, som vilde hun værge Døren.
Saa løftede hun varsomt sin lange tynde Dreng og bar ham over Gulvet, i Armene, paa de bare Fødder, hen i hans egen Seng. ... Frøken Minna havde tændt sin Lampe paa mælkehvid Fod og var gaaet ind til sig selv.
Skinnende hvid, helt udstrakt laa hun, med Blikket fæstet paa ham. "Mo'r," raabte han og strakte Armene frem. Men uden at røre sig, bestandig med det samme Blik, hviskede hun svagt, aandende ud i et langt, smerteligt Suk: "Stakkels Dreng!" William vidste ikke selv, hvorfor han stivnede under dette Suk ... Kl. otte begyndte Dødskampen.
-Kære Kate, hvor Du marcherer, sagde Fru Mourier fra sin Sofa. -Jeg tænker, sagde Kate og vandrede videre. -Men kunde Du ikke gøre det siddende, sagde Fru Mourier. Pludselig havde Kate sat sig med begge Mynderne foran sig, og rejste sig saa igen. Henne ved Døren strakte hun Armene op langs Dørkarmen. -Er det iaften, vi skal paa Koncert? sagde hun og saá ud i Luften. -Ja.
Hun saa ham ikke mere. Atter Hjemkomst En gammel Mand med Pilgrimenes Hætte over Hovedet og en Muslingskal hængende i en Snor om Halsen naaede op paa Bakkerne søndenfor Graabølle; han foldede Armene om sin Stav og blev staaende lidt, saa ud over Dalen, Fjordarmen og de lave Høje. Det var Mikkel Thøgersen. Han kom igen hjem. Egnen var uforandret, men lavere, syntes han.
Det var svært, den Livsvarme den havde haft og som var i den endnu, man kunde næsten skolde Armene i dens Indre. Op paa Formiddagen kaldte Magdalene ind til det første Maaltid, de fineste Stykker af Dyret, kogt og rygende; Kese skar Tænder, da han saa det hede Kød, han kunde faa Fingrene frem!
Helmuth rejste sig og gik hen og støttede Armene mod Ryggen af Sofaen, i hvilken hans Kone sad: Skal vi saa gaa til Ro? spurgte han. Er Klokken saa mange? Den er ti. I København gik vi først i Seng Klokken tolv.
Det var blevet en Aftenproces, at Katinka gned Bai paa Armene med en Mirakelsalve mod Gigt. -Aa, det kan være, sagde Bai. Han vendte sig et Par Gange og sov ind. Katinka hørte Nattoget. Det larmede over Broen og naaede ind med Klapren nu var det sust bort. Katinka gemte Ansigtet i Lagenerne for ikke at vække Bai med sin Hoste. Vinteren kom, og Jul.
Dagens Ord
Andre Ser