United States or Poland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun vilde ryste av sig den tunge, kvælende ulystfølelse, som tok magt over hende, hver gang hun var i hans hjem. Alting var saa utaalelig her. Likefra den første aften, hun var buden hit straks efter Helges officielle ankomst. Da fru Gram hadde forestillet hende for sin mand staa der og spille den komedien, mens Helge saa paa og visste, de narret hans mor. Det plaget hende saa forfærdelig.
Petersborg var Sæsonen lige saa død, som den altid plejede at være paa denne Aarstid. Den korte Sommers brændende Hede, der føles dobbelt, fordi den staar i saa stærk en Modsætning til Temperaturen den øvrige Del af Aaret, driver enhver, der blot kan skaffe Midlerne dertil, bort fra den kvælende By, ud hvor der findes en Mundfuld frisk Luft.
Klokken elleve om Aftenen trak Juryen sig tilbage for at enes om sin Kendelse. Først Klokken halv to om Morgenen viste den sig atter. Kun meget faa iblandt Publikum havde i Mellemtiden forladt Salen; man vidste, at Dommen hvert Øjeblik kunde blive forkyndt, og man ventede med Taalmodighed. Langsomt sneglede Tiden sig fremad. Heden og Luften i Salen var kvælende, thi alle Vinduer var omhyggelig lukkede for at forhindre Forbindelse mellem Publikum udenfor og dem herinde. I
Hvad vil I gøre med ham? Giv mig ham igen! Dræb ham ikke for mig! OLAF SKAKTAVL. Ah. jeg begynder at begribe FRU INGER. Og denne angst ; denne kvælende rædsel . Jeg har båret på det i mangfoldige år, og så skulde det briste alt tilhobe, og jeg får friste slig nød og kvide! Herre min Gud, er dette ret af dig? Var det derfor, du gav mig ham? Hvor har I ham? Hvor er han?
Stille!» var hvad min unge Kammerat kun i Stumper fik til Svar, da jeg havde, ved at bide ubemærket i min Hat, faaet Graaden til at glide, som, ved hvert et Blik iland, steeg mig kvælende i Munden, liig en Svamp, der skjød fra Bunden af mit Indre, fuld af Vand. «Jeg med alle Øjets Kræfter stirrede i Læ kun efter Taget paa en liden Hytte der, hvor Parkens allersidste Træer nærmest Stranden staae, skjøndt jeg forud sikkert vidste, at det var til ingen Nytte jeg saa stivt mod Landet saae.
Det var kun med den yderste Selvovervindelse, at han kunde sidde roligt paa sin Plads, Værelset forekom ham kvælende, og han frygtede ikke længe at kunne beherske sig. „Jeg maa gaa,“ sagde han med lav Stemme. „Er det allerede saa sent?“ spurgte den intet anende Tania og trak sit lille, elegante Ur frem. „Saa gaar jeg med! Vil I følge mig hjem?“ Hun henvendte sig samtidig til ham og Georg.
Dagens Ord
Andre Ser