United States or Canada ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg kunde se og røre ved de gamle Beboeres Husgeraad og Redskaber. Vinfade, Oliefade og de andre store Lerkar, der gjorde samme Tjeneste som Tønder i vore Dage, stode paa deres Plads. Den ene Dag aabnede man et saadant Lerkar fuldt af Korn, den næste viste man mig Blomkaal og Oliven; sort som Kul var det, eller snarere det var virkelig Kul.

Vejret var godt; og Folk kom myldrende milevidt fra som Ravne til et Aadsel ... Henne i Hjørnet mellem Hovedfløjen og »Asylet« var lavet en Forhøjning af Tønder og Brædder, og her sad Auktionarius og raabte, saa hans Stemme skar gennem Larm og Snak.

Helmuth var meget stolt af denne sin Bedrift og betragtede de 30 Tønder Land inden for de høje Dæmninger som sin ganske private Ejendom, og han havde glædet sig som et Barn til at opnævne dette Jordstykke efter sin førstefødte Søn og kalde det: Hannibalsmarken. Hidtil havde det maattet nøjes med at gaa under Navnet: det inddæmmede.

Gennem et Gittervindue faldt der en svag Lysstribe ind i Kælderen, thi uden for brød Dagen frem, og jeg saa nu, at jeg befandt mig i en anden Vinkælder, opfyldt af kæmpemæssige Tønder.

Ja, det saá ud til det, for jeg kunde aldrig slæbe Robert ind i Fattigdom og ødelægge hans Fremtid. "Han kan ikke berøve dig Torquilstone og disse Tusinder af Tønder Land, som næsten intet indbringer, men uheldigvis kan han disponere over Ejendommene i London. Aa, jeg maa gaa hen og tale med ham!" "Nej!" sagde Robert.

Det var ikke noget let Arbejde, thi mange af Fustagerne var store og tunge. Men vi arbejdede som gale og rullede Tønder, Oste og Kasser imellem hverandre ud paa Gulvet. Bagved fandt vi saa endelig en Dør, der var laaset af, og til den passede Nøglen. Vi traadte ind i Slottets Krudtkammer. I den modsatte Ende af dette var der en Dør, men den var ogsaa laaset.

Minka havde nu i sin Ensomhed udklækket en anden Plan: De to ældste Brødre skulde bytte Gaarde: Jeppe tager Ravnsholt, sagde hun og Du tager Havslunde. Og saa flytter jeg til Dig! Er Du ikke henrykt? Hans gumlede. Jamen Ravnsholt er jo godt hundrede Tønder Land større ... kom det saa. Da sank Minka livløs ned for hans Fødder: Gaa! Bort fra mine Øjne! Du elsker mig ikke! Men den folkekaarne blev.

"Netop! Hvis vi i det hele taget kan slippe bort!" "Kunde vi ikke sætte Ild paa den Dør?" spurgte han. "Intet vilde være lettere," svarede jeg, "der staar flere Tønder Petroleum i Krogen. Jeg har kun den Indvendig mod Arrangementet, at vi i saa Fald selv bliver nydeligt ristede ligesom to Østerspostejer." "Kan De ikke finde paa noget?" spurgte han fortvivlet. "Men se, hvad er det?"

Ved Deres Husarer, hvor De tog hen i Aften?" "Nej, jeg har ikke fortalt det til nogen!" "Hm! Det er sikkert, at vi ikke dør af Sult her. Hvis de vil dræbe os, maa de ulejlige sig herind for at besørge det. Bag en Barrikade af Tønder kan vi nok staa os imod de fem Skurke, som vi har set. Det er vel derfor, at der er sendt Stafet efter Hjælp." "Vi maa altsaa se at komme bort, før Hjælpen kommer?"

Jo de havde brændt Gaarden, som han kunde se, det havde ikke været nogen lang Forestilling. Nu var alle de andre henne og gøre Ild op paa Stenerslev. Naar de kom igen, skulde der Spise og Drikke til'en. Manden pegede paa en Dynge Kødvarer og Tønder, der var bleven slæbt ud. Varmen var utaalelig i Nærheden af den gloende Tomt. Var der ingen, der forsvarede sig? spurgte Mikkel. Jo, rigtignok.