United States or Isle of Man ? Vote for the TOP Country of the Week !
Fjældet gled bort, Himlen løftede sig og forsvandt. Og det blev til ham alt, alt sammen. Han slap hende, og hun tumlede gennem Luften og faldt dybt, dybt ned mod det haarde Fjæld. "Kom," sagde han. Hun rejste sig viljeløs. Og de gik ned over Fjældet. Lysene oste af Mangel paa Luft. De gule Flammer smaahoppede og viftede omkring de lange, sorte Taner.
-Ja, ja, Ane, sagde Fru Berg, som helst trak Haanden til sig: nyd det med Helsen ... nyd det med Helsen. -Nu faar I Greverne i Spandene. De oste op med den store Slov i Spand efter Spand: -For livsalig Lugt, sagde en af Konerne, der skuttede sig saa hjemligt som en Kat ved Ild. -Ja ja, det kildrer i Naeserne, sagde Fru Berg, der lo uafladelig af Fryd og Fornojelse.
Hun følte dem som saa usigelig fremmede alle disse Mennesker, som havde hun aldrig kendt dem, skønt hun kendte hver eneste en iblandt dem og havde set dem hver Dag, fra hun begyndte at se. I Aften kendte hun dem ikke. Dansen malede rundt og rundt. Lysene oste af Mangel paa Luft og blaffede og viftede med syge, gule Flammer om de lange, sorte Taner.
-Aa Gud for Skovrideren, blev Sofie ved, mens hun fulgte Tine: han var inde i Deres Kammer for at sige Farvel til Fruens Billed' Sofie jamrede hojt det er det bedst' af alle Billeder det ligner bedst af alle Billeder der var han ind' at si' Farvel da han drog ud.... -Tag nu her, Sofie, sagde Tine, der oste Maelk op i Tallerkenerne, som Sofie skulde baere rundt.
Duroc fyldte den, medens jeg skar en Stump Lys til. Jeg tror ikke, at en Ingeniør kunde have lavet en bedre Murbrækker. Saa lagde jeg Oste ovenpaa hinanden og stillede Minen paa dem, lige tæt op til Nøglehullet. Derefter tændte vi Lyset og søgte Ly i Krudtmagasinet, hvis Dør vi lukkede efter os.
I Gangen drev en Lieutenant paa en Kuffert under Lampen, der oste. Han talte til hende og fortalte: han havde just ligget i Fronten ved Blokhuset. Tine blev staaende og horte ikke en Stavelse af hvad han sagde. Med et sagde hun kun, daempet, og saa paa ham: Var det saa forfaerdeligt?
Det var ikke noget let Arbejde, thi mange af Fustagerne var store og tunge. Men vi arbejdede som gale og rullede Tønder, Oste og Kasser imellem hverandre ud paa Gulvet. Bagved fandt vi saa endelig en Dør, der var laaset af, og til den passede Nøglen. Vi traadte ind i Slottets Krudtkammer. I den modsatte Ende af dette var der en Dør, men den var ogsaa laaset.
Jeg lyttede og lyttede for at opfange Lyden af Kosakkerne, der skulde komme for at gøre en Ende paa os. Jeg var næsten kommet til det Resultat, at Lyset maatte være gaaet ud, da der lød et Brag Bomben var sprungen. Vor Dør fløj i Stumper og Stykker, og halve Oste og en Regn af Gulerødder dalede ned over os.
Hun lob helt frem forbi Vognene, op forbi Krolaengen, og raabte hojt ind mellem Sojlerne med sin klare Stemme: -Vand og Glas herud, Tinka! Vand og Glas! Tinka lob ud, og alle Kroens Piger kom i Trit. Af Spande oste de Vand i Glas og Kopper. Tine "rettede" og Tine hjalp. Madam Bolling kom ogsaa ned, med Saft og Vand i et Par Skaaler.