United States or Palau ? Vote for the TOP Country of the Week !
Der blev roet med Varsomhed og holdt Udkig efter Braaddet. Men da yderste Revle var passeret, havde begge Baadene taget saa meget Sø ovenind og var bleven tumlet saa hæftigt og faretruende omkring, at man ikke turde vove videre Fart frem til næste Revle, hvorfra Bølgefaldet hørtes drøne; der blev skoddet kraftigt, vendt omkring og roet over yderste Revle igen og ud i rum Sø.
Og alligevel alligevel levede de, fyldte ham, bestemte hele hans Liv. Han kunde ikke frigøre sig for Troen paa, at hun dog en Gang maatte blive hans ... Han havde forklaret Hansen-Maagerup alt dette hæftigt, indtrængende, næsten fanatisk, som den gør det, der søger at hverve Tilhængere for at styrke sin egen Overbevisning. Men paa en Gang tog han sig i det.
-Hvad er det med Hestene? spurgte Faderen hæftigt op mod Johan, medens Hans Excellence begyndte at gaa op ad Trappen. -Den Nærmer vil ikke længer, sagde Johan tvært. -Vil ikke? sagde Faderen, rød af Vrede. Dette maa ha'e en Ende. -Ja, det er det, det ta'er, sagde Johan ligesom før. Faderen fulgte efter Hans Excellence. -Ring paa Georg, sagde Excellencen: jeg skal klædes om.
Saa hæftigt var Sammenstødet, at Præsten tumlede over mod den ene Væg og tabte sin Pibe, og jeg mod den anden. »Hei! hjælp! Gevalt! Gevalt!« raabte Præsten, saa at Præstekonen, Emmy og Gamle forfærdede styrtede til fra Dagligstuen i samme Øieblik, som Andrea Margrethe og Corpus Juris kom ind ad Forstuedøren. »Hvad er der paa Færde? Hvad er der paa Færde?« »Hvad der er paa Færde?
Man maa stride sig til den det er det eneste visse. Men det er netop den Strid, der er Livet. Og at leve det er Lykken." Han kunde se, hvordan hendes Øjne lyste imod ham. "Ja leve det," sagde hun, "leve det ... Men naar jeg nu er saa helt alene naar de Andre nu ikke gør andet end at holde mig tilbage ..." Hun rejste sig hæftigt op. "Jeg forstaar Dem saa godt, Frøken Anna," blev han ved.
"Jeg vil sige Dig paa Forhaand: jeg afskyr Opgør," sagde han hæftigt. "Jeg har nok set, at Du har gaaet om og set engleligt forarget paa mig Du og min Svigermo'er ..." "Men kære Ven kære Flyge ..." "Jo jeg ved det. Naa ja jeg indrømmer ogsaa, at Du har nogen Grund til at udspy mig af Din teologiske Agtelse.
"Det er jo det," sagde han næsten hæftigt, "at jeg gaar her og bliver til ingenting. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre ved det: her gaar den ene Dag som den anden og det ene Aar som det andet det gaar ogsaa og jeg kommer ikke ud af Stedet ... Tror Du i Grunden ikke, Flyge, at jeg er et meget svagt begavet Menneske?" "Aa kære Ven Du har vel Forstand som de Fleste.
De trak ham tættere og tættere hen til Kanten. Saa var der en vild Kamp, en øjeblikkelig Pavse, et hæftigt Skrig, og i næste Øjeblik var Manden forsvunden over Kanten. Han faldt femten Hundrede Fod ned i Dalen. Da jeg ikke kunde se ham længere, var det, som om mit Hjerte stod stille. Den stakkels elendiges Skrig klang i mit Øre. Jeg vidste, at det efter et Minuts Forløb vilde være vor Tur.
"Jamen har De nu ikke tænkt paa, at hvis De bliver ved med at underkaste Dem, saa vil De en skønne Dag slet ikke mere være i Stand til at sætte Dem imod det. Deres Evne dertil vil slappes. Og der vil komme det Øjeblik, da De ikke mere holder af Deres Mo'er ikke kan holde af hende." "Ja," sagde hun hæftigt, "saa er der ingenting mere for mig at gøre. Jeg kan ikke være anderledes end jeg er.
Et hæftigt Lyn gjorde det daglyst i Stuen, Mikkel saa sin Faders klare senile Øjne. Og næsten i samme Nu skrattede det med rasende Haardhed over dem, to forfærdelige Skud og en lang skarp Rallen som af et Stenskred efterfulgt af hul Torden. Var jeres Øjne, sagde Thøger. Og da det næste Lyn kom, sad Niels med Huen for Ansigtet for ikke at komme til at se ind i Himlen og blive blind.
Dagens Ord