United States or Cabo Verde ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men da Axel var gaaet, blev Inger saa fortvivlet, at hun glemte hans Bud, hun gik hændervridende efter ham og indhentede ham nede i den mørke Skov. Hun fulgte ham og græd for hvert Skridt, til de kom ud af Skoven ved den aabne Strand. Da saa hun, at Axel falmede. Der drev Blod og Vand af hans Mund. Tag mig med, bad hun vild af Sorg og Gru, og han tog hende med over Sundet, hvis Bølger lysnede.
Noget af den var saadan, og #det# passede godt nok: Otte Enker blev der nu paa én Gang, der blev en Gru for de otte ja og saa for de femogtyve smaa, som misted deres jordiske Forsørger.« De to Gamle fortaber sig nu i Minder fra den skrækkelige Dag, der fulgte. I Løbet af Dagen drev der syv Lig i Land den ottende Skagbo og Sømanden fra Daphne kom aldrig mere tilsyne.
Han havde mindet hende om en Skuespiller, der bereder sig paa vildt og lidenskabeligt at udslynge Haansord mod Guder og Mennesker, forbitrede, vanvittige Haansord og Beskyldninger, der skulde fylde Tilhørerne med Rædsel og Gru.
Da tilbragte hun Eftermiddagen i Riddersalen. Til daglig kom hun der ikke: hun følte noget som Sky for Slægtsbillederne, hun havde tilbedt; og hun syntes, at Salens Luft faldt over hende som en Gru af Formastelighed og Trods. Men nu, naar hendes Hoved brændte af Bods Sang, gik hun derind for at haane dem, Billederne paa Væggen.
Clas kom med ivrige Kenderspørgsmaal, Mikkel Thøgersen morede sig pludselig over hans løjerlige Talefejl, han hævede Næsen og brast i Grin gru, gru! Da saa Otte Iversen trevent op og trak halvt nødtvungen paa Munden, og endelig rakte han ogsaa Halsen mod Loftet og lo. Hans Latter lød som en Skralde. Saa, Punktum, der holdt han op og sad indesluttet som før.
Børnene saa over paa Faderen, og da han nikkede samtykkende, sagde de: Ja, Tak ... Det er dog de to sødeste Unger, man kan tænke sig! smilede den gamle Frue Willemoeses Børn var her igaar, de var saa næsvise og uartige, at det var en Gru. Ja e ... sagde Herredsfuldmægtigen Og saa faar Willemoes rimeligvis engang i Tiden meget større Glæde af dem , end jeg af mine!
Hvordan Bøgs Navn vilde flyve rundt og blive nævnet med Ære hvordan man vilde fejre ham paa Fabrikken hvordan maaske en skønne Dag en højtstaaende Person vilde lade ham tilsige, fordi han var bleven greben af Beundring for hans Snille og ønskede at støtte ham paa hans fremtidige Løbebane ... Men da Bøg var gaaet, grebes Hansen-Maagerup af Gru.
En Gru greb hende og rejste alle Nerver her skulde hun do do . Nej, hun kunde ikke, hun maatte leve kunde ikke tusinde Udveje, tusinde Paaskud, tusinde Udflugter drev hende hjem til Livet i et Nu.... Men saa skod hun langsomt Skoene af sine Fodder. Angsten var dod under hendes Hjertes traette Smerte. Haenderne havde hun foldet. Laeberne bed hun sammen.
Dagens Ord