United States or French Southern Territories ? Vote for the TOP Country of the Week !


»Der er Stranding længer sønderbemærkede engang Fiskeren fra Vorupør. »Det #mærkes#, jasvarede den anden. »Hvorspurgte Holst. »Aa, det er ett godt at videmente begge Fiskerne. »I Aggerforeslog den ene. »Kan væretilføjede den anden. Mere blev der ikke talt i de ti Minutter, Pustet varede. »Naa, vi skulde nok afsted igenblev Fiskerne tilsidst enige om.

Dørene var løftede af Hængslerne, saa man havde Blik gennem alle Stuerne, og for Vinduerne var der allerede hængt Lagener. Det mørknedes ude, Juleaften begyndte. En sidste Gang gik Konen derover med sin Broder og betragtede deres tolv Gæster. »Mon der skulde komme flerehviskede Broderen. »A vil da ett haabe det

»Var det saa alligevel ikke rart, om de #altid# var to paa Vagtenspurgte Holst lidt drilsk. Med ubevægelig Sikkerhed svarede Fiskeren: »Jo saamænd, for #os# at tykke. Men #vort# Syn rækker ett langt. Den, der gaar alene, uden menneskeligt Følge, han kan sommetider overtænke vigtige Ting, som ett falder os ind eller som vi sludrer fra os, naar vi gaar #flere# sammen.

»Der vil strande Fartøjer i Nat, det fejler ettnikkede den Gamle, ud af en erfaringsrig Forvisning, saa man ikke turde tvivle. »#Et# Steds maa der komme nogen, men om det bliver her, det raader Herren for ... Gud hjælpe de Stakler paa Søen, at de ihukommer deres Omvendelses TidHan skuttede sig og sukkede tungt ud af en aaben, tandløs Mund, mens han førte sin ene, knortede Haand op og kradsede raadvildt frem og tilbage i et stubbet Hageskæg.

»Ja-jatrøstede Fiskeren, »det var endda godt, De ett mistede andet. For det var en slem RejseDe samlede begge lidt sammen paa sig og svingede et Stykke indefter og inden om Vigen. Her skraanede Klitten, og snart var de nede i Niveau med Stranden, hvor Vinden ikke føltes nær saa skarp som oppe paa Sandtoppene. De vadede gennem Skummet, der lysnede af sølvhvid Morild for hvert Skridt, de tog.

Saa vendte han et roligt Ansigt lige ind mod Holst og sagde tillidsfuldt, men saa svagt, at Holst maatte anstrænge sig for at høre Ordene: »A gaar heller ett ene.« »Nej, i Aften ikkesvarede Holst, »men dog #ellers#!« Atter vendte Fiskeren sit skarptskaarne Ansigt mod Holst med et fast Udtryk om Munden Øjnene kunde Holst ikke rigtig se. Og han sagde med Vægt: »Guds Børn gaar aldrig ene.