United States or Namibia ? Vote for the TOP Country of the Week !


»Der er Stranding længer sønderbemærkede engang Fiskeren fra Vorupør. »Det #mærkes#, jasvarede den anden. »Hvorspurgte Holst. »Aa, det er ett godt at videmente begge Fiskerne. »I Aggerforeslog den ene. »Kan væretilføjede den anden. Mere blev der ikke talt i de ti Minutter, Pustet varede. »Naa, vi skulde nok afsted igenblev Fiskerne tilsidst enige om.

Saa blev Lampen slukket, og alle gik ud i den brølende Blæst, med Klæderne pakkede tæt om sig ... De to Timers Vej hjem til Vorupør var for saavidt strængere for Holst end Vejen ud, som han var foraset nu og Indtrykkene ikke ny længer og derfor ikke saa stærkt impulserende.

Alene i Nørre Vorupør, som ligger over en halv Snes Mil norden for Damperens Strandingssted, saa' man hen paa Eftermiddagen et kort Nu en Baad komme drivende et godt Stykke Vej tilsøs, men den var allerede da saa langt til Nord og skar saa hurtigt frem, at enhver Hjælp fra dette Punkt af Kysten var umulig.

Her praktiseredes altsaa en Art Kommunisme, der virkelig var beundringsværdig og vistnok enestaaende i Landet. Kro fandtes ikke i Vorupør, ingen større Gaarde heller. Ved Stranden traf Holst Præsten og talte med ham, en af Indremissionens Førstemænd, en sværlemmet Kæmpe med stort Skæg og lyse, fortræffelige Øjne, der kunde tindre baade af Idealisme og Malice.

Faareskindsstøvlerne var varme nok, men tunge som Galejslavelænker, den laadne Kabuds tyngede ham paa Hovedet som en spirende Hjernebetændelse, man skulde tro, hans Udrustning gjaldt en Grønlandsfærd og ikke bare en fire-fem Timers Nattevagt paa Klitterne ved Vorupør Strand.

De har derigennem reddet meget forbigangent Liv og mange af de svundne Tiders mest karakteristiske Skikkelser fra Glemsel. De vil ogsaa begge vide at tage den #ny# Tids Mennesker og Livsformer i deres folkelivsskildrende Kunsts Tjeneste. Et stængende Mørke fyldte Klitterne den Decemberaften, da Præsten i Vorupør gik med sin Gæst over til Forbjergerens. Blæsten strøg i vilde Slag vesterfra.