United States or Czechia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men da vendte Sir Ralph sig om til de andre og brast i latter: „Det letter umaadelig at høre dere alle si dette. Jeg trodde jeg var den eneste som ingenting hadde set. Men hvad i alverdens rike betyr alt dette? At solen først naadde fjeldet førend øen nedenfor, saa meget saa vi alle. Men alt vi kan faa ut av det, er at skatten maa være skjult et sted deroppe.

Millionæren var henrykt. „Da forstaar jeg Dere er paa jagt efter dollarerne likesom Deres ydmyge tjener her. Og jeg haaber Dere vil naa maalet. Hvis John P. Rockerman kan hjælpe Dere, saa bed ham bare. Dere gjør mig en umaadelig tjeneste ved at skysse mig over her med slik fart, saa jeg vil gjerne gjøre gjengjæld.“

Sir Ralph efter ham; bare Tony nølte et øieblik, og saa paa det veltede fotografiapparat. Men da ropte Dale skarpt: „Det faar du vente med! Kom øieblikkelig!“ De to andre var nogen meter foran dem. Deres aeroplan laa skjult bak en træklynge. Et øieblik før hadde det forekommet dem saa nær; nu syntes avstanden umaadelig. „Stans ikke for at se dere tilbake!“ skrek Dale.

Men klokken halv seks, da gutterne vaaknet av lyset som strømmet ind gjennem skylightet i soveværelset, var der en eiendommelig utsigt fra taarnvinduet. Alt land var forsvundet. Man saa bare ned paa en umaadelig vandflate, som skinnet som glas i morgensolen. Til venstre saa man utydelig en taaket, sort linje som antydet en eller anden kyst.

Men saadan en reise vilde jo være umaadelig opdragende for gutterne, ikke sandt, Longley?“ „Naturligvis; men la os drøfte saken med Dale.“

De andre mente vi maatte sætte efter ham straks; men far foreslog at vi først skulde ta os en god søvn, og saa diskutere vore videre planer imorgen, naar vi igjen var i flugt. Forslaget var for fristende for os alle. Vi var dygtig trætte; Jack ogsaa, om end ingen ting i verden skulde faat ham til at være ved det. Tyskeren Hermann fik nok en cigar og tok saa umaadelig høflig avsked med

Vasily havde, trods sin tilsyneladende Barskhed og Sløvhed, et umaadelig blødt Hjerte og havde mindst hundrede Gange været forelsket. Han havde en egen Svaghed for haabløs Kærlighed og anbragte som oftest sit Hjerte der, hvor der ikke var den ringeste Rimelighed for at vinde Genkærlighed. Det var Helene Zubovas kolde Utilnærmelighed, der havde fortryllet ham ved hende, og han var nu atter lige ved at forelske sig i Annie, efter at han i den senere Tid havde opdaget visse Tegn paa, at hans Kærlighed til hende rimeligvis vilde blive lige saa ubesvaret som den til Helene. Han hengav sig i søde Drømmerier om en behagelig Aften; thi Annie vilde efter al Rimelighed følge op med Andrey og drikke en Kop

Georg saa umaadelig skuffet ud og bad hende dog endelig blive lidt endnu; men Tania holdt paa, at hun burde gaa. „De har dog vistnok et eller andet at tale alene om med Deres Venner,“ sagde hun til ham. „Nej, aldeles ikke, bliv endelig! Det er ikke noget Forretningsmøde. De behøver ikke at gaa af den Grund.“ Andrey gentog Georgs Forsikring og bad hende blive lidt endnu.