United States or Turkey ? Vote for the TOP Country of the Week !
Der var intet i Helenes Bemærkning, som Andrey ikke selv under lignende Forhold vilde kunne have sagt til hende, men han var øjensynligt i daarligt Humør i Aften og svarede gnavent: „Naa, saa er det altsaa i Mangel af noget bedre, at du kommer til mig?“ Helene gjorde en utaalmodig Bevægelse og sagde: „Hvad er det for noget Snak, Andrey? Svar mig kun paa, om du vil eller ej.“
Hun er kommen tilbage fra Schweiz og har nu taget Pladsen som Tjenestepige i Hovedkvarteret,“ svarede David. „Jo vist husker jeg Annie Vulitch!“ udbrød Andrey. „Men er det nu ogsaa rigtigt at betro en saa ung Pige saa vigtig en Post?“ „Jeg tænkte det samme i Begyndelsen; men jeg maa indrømme, at hun fylder sin Plads fortrinligt.
„Jeg kan ikke tænke mig, at de saa snart skulde have udfundet det,“ svarede Helene. „Boris har aldrig før været i Dubravnik. Desuden vilde Georg have omtalt en saa vigtig Kendsgerning.“ „Gid du havde Ret,“ svarede Vennen. „Det vilde være saa langt lettere at hjælpe ham! Men lige meget det vil ikke vare længe, førend jeg ved Besked om alt.“ De fortsatte Samtalen rent forretningsmæssigt.
„Syv ni,“ svarede Andrey og saa i Nøglen efter Bogstavet. „Skynd dig!“ raabte Helene utaalmodigt. „Ser du ikke, at det er et a ?“ Det ildespaaende a blev nedskrevet af Andrey. Det følgende Bogstav var et r , hvilket var endnu værre. Det tredje, det fjerde og det femte Bogstav blev skrevet, og deres sidste Tvivl hvis de i det hele taget havde haft nogen forsvandt.
Petersborg, og saa faar vi fuld Besked.“ „Følges vi ikke ad til St. Petersborg?“ „Nej,“ svarede David. „Jeg skal videre til Schweiz, og maa blive der i nogen Tid.“ „Véd Vennerne, at du kommer? Har du skrevet til dem?“ „Nej, det gør jeg aldrig, det er bedre at komme uventet. Hvorledes lever de?“ „Der er intet at fortælle!
Andrey svarede, at i Schweiz var disse strenge Forholdsregler overflødige; men det var ikke let at overbevise den unge Pige; thi som alle Kvinder, der er indviklede i en Sammensværgelse, overholdt hun strengt de vedtagne Forskrifter. „Maaske er du tilgængelig for et Kompromis?“ spurgte hun tøvende.
„Hvad mener du med det?“ spurgte Georg; hans hurtige Blik havde opfanget noget ubeskriveligt, noget, han aldrig før havde set i Vennens Ansigt. „Det skal du faa at vide, naar Tiden kommer!“ svarede Andrey undvigende og afbrød Samtalen. I Fængslet.
„Alt er rede!“ svarede denne. „Jeg har Bomber til halvtredsindstyve Mand og to Dusin i Reserve. Jeg mangler kun Fængrørene; men det er gjort med et Par Timers Varsel.“
Og idet hun lagde begge sine Hænder paa hans Skuldre, bøjede hun sig spøgefuldt tilbage, saa at han kunde se hende lige ind i Ansigtet. „Nej, det er du ikke,“ svarede han og kyssede hende.
Andrey udstødte et Skrig og vaagnede. I det svage Morgenlys saa han Georg staa bøjet over sig med et ængsteligt Udtryk i Ansigtet. „Hvad er det? Hvad vil du mig?“ raabte Andrey endnu halvt under Indtrykket af sin Drøm. „Jeg var bange for, at du var syg du har uafbrudt stønnet og jamret dig i Søvne!“ svarede Georg. „Jeg syntes, det var bedst at vække dig.“
Dagens Ord
Andre Ser