United States or Micronesia ? Vote for the TOP Country of the Week !
„Naa, her kommer noget om Familien Lad os se, hvad han skriver!“
At moderglæden helt fylder dig med fred, tilfredshed og livsmod, saaat du mener, med dit barn i armene vil du have styrke til at møde alle vanskeligheder, økonomiske som sociale, som fremtiden vil kunne bringe en ung kvinde i din stilling. At du skriver dette, gjør mig mere glad, end du kan ane.
Tankerne kommer så pludseligt på mig og vedbliver at strømme så rigeligt, at jeg mister en Masse fine Biting, som jeg ikke hurtigt nok får skrevet ned, skønt jeg arbejder af alle Kræfter. Det fortsætter at trænge ind på mig, jeg er fyldt af mit Stof, og hvert Ord, jeg skriver, blir lagt mig i Munden.
Jeg sidder der på Bænken og skriver Snese Gange 1848, skriver dette Tal påkryds og tvers i alle mulige Façoner, og venter på, at en brugbar Idé skal falde mig ind. En Sverm af løse Tanker flagrer om i mit Hoved, Stemningen i den hældende Dag gør mig mismodig og sentimental.
Men hvad er det for eksempel for bøker vi læser her og skriver og. Solstraalefortællinger om kjønsløse maskeradefigurer i empiredragter danske grisebøker, som ikke kan interessere et mandfolk over seksten aar, hvis han ikke har maattet anlægge Vita-beltet.
HJALMAR. Nå, han ser jo ikke videre godt ud. Er ikke den gamle kommet hjem? HEDVIG. Jo, bedstefar sidder inde og skriver. HJALMAR. Sa' han noget? GINA. Nej, hvad skulde han sige? HJALMAR. Nævnte han ikke noget om ? Jeg synes, jeg hørte, at han havde været hos Gråberg. Jeg vil gå lidt ind til ham. GINA. Nej, nej, det er ikke værdt HJALMAR. Hvorfor ikke det? Sa' han, at han ikke vilde ha' mig ind?
Vil du sætte paa tevandet nu eller skal vi koke artiskokkerne først? De kommer vel snart?» Hun drev bortover gav sig til at re op sengen. «Vi kunde kalde paa Marietta men vi gjør det hellere selv, ikkesandt, Jenny? Jo. Hun skriver, Hans Hermann er gift. I forrige uke. Hun er nok langt paa vei allerede » Jenny la bort fyrstikæsken. Hun saa ængstelig over paa Fransiskas lille hvite ansigt.
Det var som en Åre var sprunget i mig, det ene Ord følger efter det andet, ordner sig i Sammenhæng, danner sig til Situationer; Scene dynger sig på Scene, Handlinger og Repliker vælder op i min Hjærne, og et underfuldt Behag griber mig. Jeg skriver som en besat og fylder den ene Side efter den anden, uden et Øjebliks Pause.
Dagens Ord
Andre Ser