Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 2. september 2025
»Jeg vil ikke være indiskret« siger jeg, »men vil De ikke sige mig deres Navn, før vi skilles? Og vil De ikke bare for et Øjeblik tage Sløret bort, så jeg får se Dem? Jeg skulde være så taknemmelig.« Pause. Jeg gik og vented. »De har set mig før,« svarer hun. »Ylajali!« siger jeg igen. »Hvadbehager? De har forfulgt mig en halv Dag, lige hjem. Var De fuld dengang?« Jeg hørte igen, at hun smilte.
«Men Jenny » han tok forfærdet om hendes hænder, «nu kan du jo ikke bryte med mig saan uten videre, mener jeg. Nu kan vi jo ikke skilles.» «Jo.» Hun strøk kjærtegnende over hans ansigt. «Jo du. Hvis ikke dette var kommet paa, saa hadde jeg vel fortsat en stund. Men nu maatte jeg jo se det i øinene faa alting paa det rene.» Han laa stille en stund. «Hør paa mig, liten.
Det har jeg godt af, og jeg holder nok ud med det.« »Ja, ja, vi kan forsøge det,« sagde han. »Går det ikke, så kan vi jo skilles i England.« »Naturligvis!« svared jeg i min Glæde. Og jeg gentog endnu engang, at vi kunde skilles i England, hvis det ikke gik. Så satte han mig til Arbejde . . . .
Men ved den pludselige Tanke om, at hun maaske atter skulde gennemleve noget lignende, udbrød hun i en ganske forandret Tone, idet hun klyngede sig til ham: „Nej! nej! Vi vil aldrig mere skilles! Hvorfor skal vi ogsaa det? Jeg kan paa saa mange Maader være dig behjælpelig. Jeg er jo dog ingen Kryster er jeg vel?“
For Tania var Tanken om at skulle skilles fra Andrey før Tiden forfærdelig hver Dag, de havde tilbage sammen, var for hende en Skat, som, jo længere man nærmede sig Maalet, blev hende mere og mere dyrebar. Andrey derimod følte en saadan Adskillelse næsten som en Lettelse.
Dagens Ord
Andre Ser