Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 6. oktober 2025
Hun længtes efter at være dernede hos ham. Det var saa langt borte saa længe siden alt. Ikke en uke . Og endda var det næsten, som hun hadde drømt det hele. Som hun aldrig hadde været borte herfra. Det var rart, hun hadde været der.
«Det er vor sidste kampanjedag du,» sa Helge. «Er det ikke rart?» «For denne gang » Og hun kysset ham og vilde ikke gi efter for sit eget mismot. «Ja. Tænker du aldrig paa, Jenny naar vi sitter her igjen det kan ikke være som nu. Man forandrer sig altid, du dag for dag vi er ikke de samme, naar vi sitter her igjen. Næste aar næste vaar det er ikke denne vaaren, Jenny.
Her er en revne; jeg kan stikke knivbladet ret ind gjennem den. Rart, ikke sandt?“ Men før Longley kunde svare, ropte Dale ogsaa: „Ved Jupiter! Her er ogsaa en spræk!“ Longley svarte endnu ikke, men saa grundende paa de to lodretgaaende sprækker, med en 4-5 fots mellemrum. Endelig sa han: „Vær saa snild at skrape væk litt mer hist og her mellem begge sprækkerne.“
Retskaffen vilde jeg være og fast og god og aldrig ha et andet menneskes smerte paa min samvittighet . Og hvad var saa hele den forbrydelse, som var begyndelsen det som alt det andet kom av . At jeg længtes efter kjærlighet, uten der var en bestemt mand, jeg længtes efter? Var det saa rart? At jeg saa gjerne vilde tro, da Helge kom, at han var den, jeg hadde længtes efter?
Det var allikevel rart og stemningsfuldt med denne stille gudstjenesten før daggry. Gram fulgte spændt hver bevægelse av presten deroppe ved alteret. Korgutten hængte et hvitt klæde med guldkors over hans skuldre. Nu tok han monstransen fra skapet over alteret, snudde sig og viste den frem i lyset. Gutterne svinget med røkelseskarrene; litt efter sivet den skarpe, søtlige røk utover til dem.
Pludselig satte han i: „Sandelig min hat! Kom hit nogen fort!“ Longley kom bort til vinduet: „Naada?“ „Sandelig min hat! Dette var rart. Netop som jeg hadde sagt at vi ikke hadde set et liv siden vi landet her, sprang det pludselig en fyr frem fra den trægruppen der over og viftet med armene over til aeroplanet.“
Efter møtet kom han frem og talte med Martin Warnes. „Hvor mange har De omvendt?“ sa Youngberg. „Aa, vi holder ingen folketælling,“ sa Martin. „Ja, men De har dem vel til at række op haanden,“ sa Jack. „Nei, vi har ikke gjort det,“ sa Martin. „Det var da rart,“ sa Jack. „Der borte i Rutherford hvor jeg var, hadde vi alle til at række op haanden som vilde bli frelst.
Rart var det igrunden at sitte her med de vildfremmede mennesker. Han følte sig alene men nu pinte det igjen ikke. Den vendte tilbake, den befriede, lykkelige stemning fra kvelden før . Og han saa paa de andre paa de to unge piker. Jenny og Fransiska nu visste han, hvad de het, og ikke stort mere.
Dagens Ord
Andre Ser