Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 16. mai 2025
Det var sig en nat; jeg læned mig tyst op imod snekkens side; mine tanker stævned mod Norges kyst alt med de måger hvide. Da hvisked to røster bag ved min ryg; jeg vendte mig om; det var ham og hende; de så mig ikke; jeg sad så tryg; dog kunde jeg begge kende.
Fra alfarvejen skulde hvermand tro, at der er lykken blandt de glade røster. FALK. Du siger stakkels? SVANHILD. Har hun ikke delt sit sjæleguld med ham og alle frænder, sat ud sin kapital på hundred hænder, så ingen skylder hende summen helt? Hos ingen af dem har hun alt at kræve, for ingen af dem har hun helt at leve. O, jeg er tifold rigere end hun; jeg har en eneste i verden kun.
Alles øjne vogted på eder, som på den vindfløj, de skulde sejle efter. FRU INGER. Nu kom Herluf Hydefads oprør. Mindes I hin tid, Olaf Skaktavl? Var det ikke, som om en solfuld vår gik over hele landet! Stærke røster maned mig at komme udenfor; men jeg turde det ikke. Jeg sad tvilrådig langt fra striden på min ensomme gård.
Jeg dirrer af Ophidselse og Forkommenhed, står der på samme Sted, endnu hviskende Eder og Skældsord frem, hikkende efter den heftige Gråd, knækket og slap efter det vanvittige Vredesudbrud. Jeg står der måske en Time og hikker og hvisker og holder mig fast til Porten. Så hører jeg Røster, en Samtale mellem to Mænd, som kommer gående indad Smedgangen.
Dagens Ord
Andre Ser