Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Oppdatert: 3. juli 2025


Om hinanden der man finder Bondepiger, Hertuginder, som den muntre Ungdoms Lege paa den grønne Plan besee, Den beklappende, som vinder, Dem, som tabe, de belee; øge ubarmhjertigt Skammen, leende af Hjertet sammen.

Ja, her har vi manden som har denslags i sin magt,“ svarte Dale leende og pekte paa Longley. Longley smilte og svarte rolig: „Ganske vist, hr. Montgomery, er vi istand til at flyve en god del hurtigere end de kan. Og jeg skulde tro at vor ene kanon, som er et særskilt godt vaaben, skulde kunne hamle op med deres to.

Han blev derved ofte vildledt af sine Sympatier, og man kunde ikke stole paa hans Dom, omendskønt han selv troede, at han var en stor Menneskekender. Men Andrey, som selv var en sikker Iagttager, elskede netop dette Træk hos Vennen og var glad ved at se, hvor uforandret han var. „Ja!“ udbrød han leende, „Du maa endelig føre mig sammen med din unge Veninde!

Jeg tilstaar at jeg er sulten igjen, ialfald,“ svarte Longley leende. „Det er en trøst at vite vort spiskammer saa velforsynt.“ Sir Ralph foreslog at gutterne skulde hjælpe Dale med aftensmaten; og under latter og moro kokte de egg, stekte skinke og laget baade kaffe og kakao.

Han er rimeligvis gaaet hjem for at skrive en Rapport til sin Chef om, hvorledes disse Slyngler af Nihilister benytter sig af stakkels fattige Folks Godtroenhed,“ sagde Zina leende. Næste Dag rejste Andrey til St. Petersborg med Anmodning fra Zina om at skaffe Penge til Sagens Fortsættelse. Vasily blev i Dubravnik.

Klokken var et kvarter over to, da Dale, som stod i styrehuset og brukte sin kikkert, pludselig satte i at le og spurte: „Er der en tokrone at vinde nu ogsaa, Sir Ralph?“ „Nei, ikke denne gang,“ kom det leende til svar. „De og gutterne er altfor skarpsynte for mig!“ „Men ser De virkelig noget, Dale?“ spurte Jack ivrig. „Noget virkelig ikke noget narreri!“

Lidt efter hørte jeg, at også hun banked til Sjappen; der var et Ståltrådsprinkel Døren, og jeg kendte straks igen den klirrende Lyd, når et Menneskes Knoger berørte det. Solen stod i Syd, Klokken var omtrent tolv. Byen begyndte at komme Benene, det nærmed sig Spadsertiden, og hilsende og leende Folk bølged op og ned ad Karl Johan.

Dagens Ord

løfter

Andre Ser