Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 22. juni 2025
Ja jeg sa det til Lennart altsaa, og han var saa fin og søt og forstod alting, og jeg skjønte, han var noget av det mest storartede i verden det er han, det vet jeg nok godt. Men saa gjorde jeg noget skrækkelig. Og Lennart kan ikke forstaa det, og jeg vet, han har aldrig tilgit mig det. Det er kanske galt av mig at fortælle det men jeg forstaar det ikke Jenny.
Men efterat Sir Ralph hadde komplimentert Longley for hans udmerkede arbeide, begyndte han at fortælle om deres sidste plan, at lande en stund her for at snakke med dem paa det andet aeroplan.
Nei for det er da ikke noget at bli sint for hvorfor skulde jeg ikke fortælle Dem, at jeg tror, jeg er forelsket i Dem? Jeg kunde ikke la være at røre ved Deres haand jeg maatte kjende, at den var virkelig. Ja for jeg synes, det er saa merkelig, at De sitter der. Jeg kjender Dem jo sletikke.
Som det heder skal statens ejendomme drages ind, til ligelig fordeling på enhver. Det er et røveri, og intet andet! Kun egen griskhed søger de at mætte. COEPARIUS. Så skalter de med vore rettigheder! De mægtige tør øve, hvad de vil. Slemt nok for Manlius! Dog, værre slag har rammet mig, som nu jeg skal fortælle.
„For en fuldblods kjeltring!“ ropte Dale. „Noksaa rimelig at jeg hadde mistillid til ham straks.“ „Det hadde jeg ogsaa til en viss grad,“ sa Sir Ralph. „Naa ja, det er ikke stort mere at fortælle. Jeg hørte av de andre tjenere at fyren hadde telefonert til London, og da lukket sig omhyggelig inde i telefonrummet, saa ingen skulde høre ham.
„Det er sandt, det har jeg virkelig glemt at fortælle,“ sa Sir Ralph smilende. „Men det er snart fortalt.
De talte til langt ud paa Natten i Zinas Spisestue, hvor der var redt Seng til Andrey. Annie Vulitch havde forlængst begivet sig til Ro. Andrey maatte fortælle Zina alt, hvad han vidste om Vennerne i St. Petersborg, om Georg, Advokat Repin og Tania; men han vogtede sig vel for at røbe sine Følelser for den unge Pige.
Efter dette hadde de naturligvis stadig plaget mig for at faa vite mere. Og netop den julen da tyskeren var hos os, lovte jeg at jeg vilde fortælle dem resten. De var jo store gutter nu, og jeg var blit kjed av stadig at si nei. Saa en eftermiddag, her i hallen, fik de historien.
Jeg vilde fortælle dig, at jeg har bestemt mig paa at bli prest, dersom Gud vil hjælpe mig og lede mig.“ „Tak, Gud,“ sa pastor Reierson, „saa har jeg da ikke arbeidet forgjæves i Glenfield menighet.“ Presten og Martin talte nu længe sammen.
Saa begyndte han med dæmpet, behersket Stemme at fortælle alle Enkeltheder; men efterhaanden, som han skred frem i sin Beretning, blev han heftigere, og da han endelig naaede til selve Kampen, var han i fuldstændig Ekstase. Midt i Nattens Stilhed havde Politiet forsøgt at trænge ind i Zinas Hus, hvor Vasily nu ogsaa boede.
Dagens Ord
Andre Ser