United States or Italy ? Vote for the TOP Country of the Week !


En Haand lagdes tungt paa hans Skulder og en velkendt ironisk-venlig Stemme lød i hans Øre: "Naa, min unge Ven! Hvordan har De det? Det glæder mig at se Dem igen." Dick foer sammen. Det var Harris. "Hvor er Fru Weldon?" raabte han og traadte tæt hen til den falske Vejviser. "Herregud, ja; stakkels Kone," svarede Harris med kunstlet Medfølelse. "Hvad siger De! Er hun død?" stønnede Dick forfærdet.

"Pilgrim" havde ingen Dækskahytter, saa Fru Weldon blev nødt til at modtage Kaptajnens Tilbud om at benytte hans Kahyt, som blev indrettet saa hyggeligt, som det lod sig gøre, til hende, Jack og gamle Nan, og her indtog hun alle sine Maaltider sammen med Kaptajnen og Fætter Benedict. Hele Besætningen var høflig og opmærksom imod deres Rheders Hustru.

Det varede noget før Fru Weldon var kommet saa meget til sig selv, at hun rigtig begreb hvorledes det hele hængte sammen; at hun virkelig var frelst, at det var Dick, lys levende om end svag og kraftløs, der laa foran hende, lænet imod Fætter Benedict og med Dingo for sine Fødder. "Dick, min kære Dreng, Dick er det virkelig dig?"

Fru Weldon iagttog spændt den fremmede, men fandt intet i dennes Ydre eller Optræden, som kunne ængste hende. "Undskyld," sagde hun, "De ser ikke ud til at være her fra Syden?" "Jeg er Amerikaner, ligesom De selv Fru ..." "Fru Weldon," forestillede hun sig smilende. "Mit Navn er Harris. Jeg er født i Carolina, men har i de sidste tyve Aar levet her i Bolivias Pampassletter.

"Desuden vil vi være her tilbage senest om to Dage, enten vi saa finder Mennesker, der kan give os Besked, eller ej," sluttede Dick; "og Tom og jeg kan udrette meget paa to Dage." "Ja, ja da," gav Fru Weldon resigneret sin Tilslutning, "saa gør, som du synes, Dick." "Hvad siger du til den Ting, Fætter Benedict?" tilføjede hun vendt imod Naturforskeren.

To store Bogstaver var malede paa Træet med rød Farve, saa de stod skarpt frem imod det hvide Ved. "S. V.," læste Fru Weldon. "De samme Bogstaver, som Dingo bærer i sit Halsbaand, de samme ." Dick havde kastet sig paa Knæ ved Stammens Fod; han havde faaet Øje paa et lille Kobberskrin, grønt af Ir, som han aabnede.

Han nævnede ved Navn hver enkelt af de talrige Plante- og Træarter, som man endnu ikke anede eksisterede i den ny Verdens Skove, og han beroligede Fru Weldon med at forsikre, at man ikke her vilde træffe nogen af de vilde Dyr, som hun og Dick havde ventet vilde forstyrre deres Nattesøvn.

Selv Kaptajnen, Fru Weldon, hendes Tjenestepige, Nan, og den ellers saa uinteresserede Fætter Benedict viste sig og stirrede ud over Havet, ivrigt diskuterende, hvad det vel kunde være, man saa drive i omtrent tre Sømiles Afstand fra Skibet. Kun Negoro forholdt sig rolig i sit Køkken. "Det ser ud til at være en Tømmerflaade," mente en af Matroserne.