Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 25. juni 2025
Han bøjede sig helt ned, søgte ilfærdigt hendes Mund og gav hende et mildt Kys. "Margrete" Hun mærkede, en Taare kom frem under hendes Øjenhaar, men hun viskede den ikke bort. "Gaa, William." sagde hun sagte, blev selv liggende ubevægelig. "Gaa ..." Han saá paa hende og smilede, rystede paa Hovedet og bøjede sig ned; han kyssede hurtige hendes Hals.
Men da hun kom derind og saa' Datteren, der sad bleg, i den hvide Frisérkaabe foran Spejlet og kun hilste med en stum, træt Bøjning af sit Hoved, som En der overgiver sig tavst blev Generalinden forlegen igen, og hun begyndte at gaa frem og tilbage i Stuen, uden at vide, hvordan hun skulde gribe Sagen an, helt forvirret og næsten at sidde foran Spejlet ubevægelig og følelsesløs: hun havde grædt alle Tanker ud inat.
Schønaich listede sig sagte frem, angst for hver Støi. Jo, det var hende. Hans Hjerte bankede, og gjemt i Skyggen af en Blodbøg, betragtede han, næsten uden at turde aande, taust den Skikkelse, han elskede. Ellen laa ubevægelig, Saaledes drømte de begge nær hinanden i den stille Nat. Felix von Schønaich vidste ikke mere Rede paa sig selv.
Vaagekonen sad ved Sengen og holdt hans Puls, Excellencen saá paa Uhret over Sengen, spurgte: "Den bli'r svagere?" "Ja, Deres Excellence." Atter Tavshed. Foran Sengen Vaagekonen, knælende, ubevægelig; Excellencen rolig, skinnende bleg med lukkede Øjne. Saa det samme Spørgsmaal og det samme Svar. "Ja, Deres Excellence." Ordene faldt som en Spade Jord paa et Kistelaag. Og igen ganske tyst.
Han bøjede pludselig hastigt sit Hoved Bevægelsen var næsten sky saa langt frem, at hans Læber rørte Hendes Naades Pande: -Farvel. -Farvel, sagde Hendes Naade, der ikke havde rørt sig. Og, mens Excellencen gik, blev hun liggende ubevægelig med lukkede Øjne, midt i den mægtige Seng, hvor, i Mørket, kun Ringene glimtede paa hendes Fingre. Faderen aabnede Døren til Gangen for Hans Excellence.
Hun svarede ikke, men stod og saá paa ham med glansløse Øjne, ubevægelig. Han trykkedes af Tavsheden og vendte sig. "For De mente vel ikke, vi skulde gifte os," sagde han. Kamilla lo. "Og det er din Undskyldning," sagde hun haardt. Hun greb ham igen i Armen, William rev sig løs, "Slip mig," raabte han.
Snart efter bebudede en uhyre Vandstraale, at Hvalen atter var i Overfladen af Vandet, og da Baaden kom nærmere, saa man den atter ligge ubevægelig stille, som om den roligt afventede et nyt Angreb. Harpunen sad endnu fast i dens venstre Side. To Aarer blev taget ind, og de to Matroser bevæbnedes med Lanser. Men i det samme gav Hvalen et Slag med sin Halefinne og forsvandt i Dybet.
Dagens Ord
Andre Ser