Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 26. juni 2025
Hvad det gjaldt om, var først og fremmest at finde et Maal og et stort Maal. Thi stort, ophøjet maatte det være, grænseløst som hans Ærgerrighed, der brændte hans Sjæl som Ild. Ligesaa dybt som den var sunken, hans Slægt, ligesaa højt maatte den stige. Mange Timer tilbragte han i Kirken. Han var ikke gaaet derind den første Dag, han havde ikke turdet.
Hoff lo ustandseligt og fortalte, at forleden havde Andersen aldrig spist Østers. Og saa havde han taget dem saa komisk og slugt dem med nogle Grimasser. "Og Slikasparges har han heller aldrig spist." William gav sig ogsaa tit at le og spurgte, hvad da Hr. Andersen spiste. "Med Kniv," sagde Hoff. Andersen værgede sig. Han havde aldrig turdet give sig i Lag med Slikasparges. "Hvorfor ikke?"
Han sad og saá paa dem, der gik i Kirke. Men kom Mandagen, saa var Smedjen atter fuld af den sorte Nat og den røde Ild. Og aldrig vilde Drengen have turdet gaa derind, hvor de sagde, Smeden gik, som en stor sort Skygge mellem Bælgenes sorte Spøgelser. Til højre kom man til Skolen. Den ligesom støttede sig saa venligt op til Kirken, lænede sig til den og hvad dens var.
-Alle Bøger skriver jo om Kærlighed, sagde Tine. Moderen lo. -Det er netop det, som de ikke gør. -Jo, dog. -Nej, det er netop der, de forvansker os Livet, og de berøver os Modet til at se Sandheden i Øjnene. -Hvad for en Sandhed? -Sandheden. Hun tav et Øjeblik. -Jeg søger om En, der har turdet sige den.
Han var kommet frem midt i Stuen, da Scheele stod i Døren; og før han naaede ud, hørte han Fru Duncker, der havde rejst sig, da hun saa' Scheele, sige med en ubeskrivelig Stemme, ubeskrivelig ydmyg og mild, saa Herluf vilde have givet meget til, han havde turdet vende sig og se hendes Ansigt: -Er De virkelig der , sagde hun. Det er længe siden. Anden Dans var forbi, og der blev klappet tilbords.
Grev Carl har holdt sig inde hele Dagen sagde Jomfruen han har siddet paa sit Værelse og har ikke turdet gaa ud ... Han er helt medtaget ... Der kom et Skær af Smil over Ellens Ansigt: Stakkel, sagde hun har ban været saa angst? Hun forsøgte at reise sig, og hun støttede sig til Stolen. -Ja han kan komme om lidt. Hun kunde næppe gaa, Benene rystede under hende.
Ved Bordet havde hersket den sædvanlige skulende Tavshed. Karen og Kaninen havde næppe turdet se op fra deres Tallerkener. Baronessen havde siddet stiv og urørlig. Og Niels Tjener havde svævet rundt og serveret saa lydløs, som det var ham muligt. Julius viste sig ikke. Man havde fundet ham liggende halvt bevidstløs i Døren til Borgestuegangen.
Dagens Ord
Andre Ser