United States or Dominican Republic ? Vote for the TOP Country of the Week !


William sad ganske stille. Stella bøjede sig ned for at hviske, han virrede med Hovedet, blev blot ved at stirre paa Scenen. Hele Komedien spejlede sig i hans Træk. Moderen kunde ikke faa sine Øjne fra ham. Hun havde første Gang været i Theatret med sin Moder hun var femten Aar. Hvor hun huskede det. Det var "Romeo og Julie", de saá.

Greven talte lidt om den skrækkelige Varme i Kupéen, og Ellen spurgte, om han havde husket hendes Indkøb i Brüssel. De havde alle tre sat sig ned, hun lidt med Ryggen mod sin Stedsøn; naar hun vendte sig for at faa ham med ind I Samtalen, som slæbte sig lidt genert og tvungent af, saa hun ham sidde ufravendt og stirre paa sig. Men han sagde ikke et Ord.

Saa kom min Tanke tilbage til Kina og som en naturlig Følge deraf til Peking. Jeg gennemlevede igen den halve Time paa den kinesiske Mur og syntes atter at føle en spæd lille Haand i min og saá to frimodige, yndige Øjne stirre paa mig med al tænkelig Kærlighed og Tillid.

Og han gik for at hente de to andre, mens Hr. Stæhr gik ned paa den forladte Scene undersøgende alt, hastigt inspireret af dette Billede af Flugt og Ødelæggelse, som den dybe, tavse Sal syntes at stirre paa som et mørkt gennemborende Øje.... De to Skuespillere steg ind i Drosken tilligemed Berg.

-For jeg mener, forklarede Ida, der altid ligesom tøvede, naar hun skulde sige en Slags Mening: vi gør vel, hvad vi maa.... Hun blev ved at stirre ind mod Væggen, og Olivia sagde: -Og saa er der jo osse Ungerne ... om man kunde lære noget for dem. Naa hun smilte pludselig over hele Ansigtet jeg er nu forresten vist aldrig blevet opdraget.

Herluf følte sig kun som bedøvet og saa ganske uskikket til at tænke, mens han, idet han gik ned mod Østergade, vendte sig mekanisk Gang paa Gang for at stirre forbavset tilbage paa lille Fru Sterns forandrede Ansigt. Paa Østergade kom Adolf imod ham.

Minna saae hjælpeløst paa min Smerte, jeg mærkede det, skjøndt jeg vedblev at stirre paa Pletten. Der gik vel et Minuts Tid, før jeg kunde fortsætte: Men det er dog bedst saaledes .... Det er sandt, at vi er de samme, men vi vil dog være anderledes mod hinanden, og det maa blive pinligt for os.

William satte sig, han holdt Haanden for Panden for at tvinge sine Tanker, begyndte saa: Den Kærlighed, som os til Himlens Skønhed binder, Er jordisk Kærlighed aldeles ej til Hinder, Og vore Sanser, i Henrykkelse fortabt, Tør se den Herlighed, som Herren selv har skabt ... Tonen var forandret: Betoningen slog straks Professoren, og han blev under hele Replikken ved at stirre paa William.

Spenner hen til Herluf: Naar Navnene gør det Han tog kælent henover Papirerne, mens han lagde dem sammen i Bankbudets Mappe med det gyldne »Victoria« paa Bindet. -Ja-a, sagde Martens, som blev ved at sidde og stirre forundret ud i Luften, efter at han havde skrevet under.

Men Moderen blev ved at stirre paa sit Lysthus over mod de islagte Enge: -Nej, sagde hun, og hun begyndte at græde, hun, som elskede det lyse Liv. * Moder, du som bøjede dit Hoved, da Sorgen kom, og lukkede dit Øje da Skumringen brød ind for dig og for os alle Moder, du, der slynges endnu Roser, Blomster, Roser om de hvide Søjler Roser, Blomster, Moder for de andre.