United States or Turkey ? Vote for the TOP Country of the Week !
Midt i Stuen ved Bordet sad fire fornemme Krigsfolk af den sachsiske Garde, der fornylig var kommen til Byen. De straalede af Klæder, deres røde, spækkede Ærmer, deres Fjer og Skæg fangede Øjet som en Glædesild. Lænet op mod Bordet og Bænkene stod Sværd og Spyd, gedigne Vaaben. Enhver kunde se, at Læderstropperne havde et Fald, der var kommet ved øvet Brug.
Jeg var neppe kommet ned, før en Mand traadte frem af en mørk Krog og standsede mig; i Halvmørket kunde jeg se, at det var en kinesisk Soldat, der var bevæbnet med et langt Spyd.
Men de, der efterhaanden var stødte til fra Bygderne op langs Fjorden, var store og bemandede med 10-12 Mand. De lange Hvalspyd stak op for og agter i Baadene, saa de lignede Vikingeskibe, og oppe i Masten paa den forreste Baad hang et Par Oliebukser som Flag; det var den, der først havde opdaget Grinden. "Hurra! Hurra!" raabte Mændene derude i Baadene og svingede med Aarer, Spyd og Huer. "Hurra!
Da de atter naaede tilbage til Villaens Have, kom Povl og den omtalte Carl Petersen springende frem imod dem fra en Busk: Stands, eller I er Dødsens! Begge Drengene havde en Krans af Fjer om Hovedet. Deres Ansigter var tatoverede røde og blaa; og i Næse og Øren bar de Ringe af Sodavandsflaskestaaltraad. De var bevæbnet til Tænderne med Buer, Pile, Spyd og Lanser.
Men en af Stridsmændene stak ham i Siden med et Spyd, og straks flød der Blod og Vand ud. Og den, der har set det, har vidnet det, og hans Vidnesbyrd er sandt, og han ved, at han siger sandt, for at også I skulle tro. Thi disse Ting skete, for at Skriften skulde opfyldes: "Intet Ben skal sønderbrydes derpå". Og atter et andet Skriftord siger: "De skulle se hen til ham, hvem de have gennemstunget."
Den Slags Spæk kan onde Aander nemlig ikke lide. Luften harpunerede de overalt med deres Spyd for i alle Retninger at holde onde Aander borte. Da Flammen naaede frem, viste det sig at være en Hund, der gennem Trolddom var bleven glødende. Saaledes hændte det flere Gange, at Genfærdet sendte glødende Hunde til Tartunaq.
Astrid bøiede sig over mod ham og bad ham ikke at opirre Thjodolf, men heller at synge et Qvad ogsaa til hans Ære. »Havde Ord kunnet dræbe mig, var jeg for længe siden død«, sagde Sangeren, »og ei frygter jeg for Thjodolfs Mund.« »Saa frygt hans Haand«, raabte Thjodolf, idet han sprang op fra sit Sæde og slyngede sit Spyd mod Sangerens Bryst, saa at Odden foer ud af Ryggen paa ham. »Derfor lever ligefuldt den Mand, som er større end Du«, sagde Sigvald, thi ogsaa hos ham havde Vinen faaet Overhaand over Viddet. »Men nu troer jeg ikke, han lever længer«, sagde Thjodolf, idet han hug til Sigvald, saa ogsaa denne styrtede død til Jorden. »En Daare er den Mand, som dræber sin bedste Ven«, sagde Astrid. »Men større Daare den, som taaler Haansord af en Kvinde«, sagde Thjodolf, og dermed rendte han sit Sværd gjennem Astrid.
Dagens Ord