United States or Guam ? Vote for the TOP Country of the Week !


Da det saa senere blev sat frem, kunde ingen spise det, og Moderen kunde saaledes bringe det til Side, uden at nogen havde rørt ved det. Samme Nat tog hun Hævn for sin Datter, dræbte Manden sovende med hans egen Kølle og flygtede med sine to endnu levende Børn til sine Brødre. Der turde Menneskeæderne ikke tage Hævn over hende, og man hørte siden aldrig noget til dem.

Fru Weldon lagde den allerede sovende Jack over i Nans Skød, og fulgtes selv sammen med Dick og de andre ned til Stranden. Revet, paa hvilket Briggen var strandet, stod nu fuldstændig tørt over Vandet, og Skibets Skrog, som nylig havde været aldeles skjult af Havet, laa synligt midt imellem Vragtømret.

De stod endnu et Øjeblik og saá ud over den hvilende Have. Saa gik de ind. Ida løb i Forvejen ind i sit eget Værelse; saa listede de sig ind til de sovende Børn. Lampen brændte mat under Loftet og Pigen sad og strikkede i en Krog. -Hvor de er kære, sagde Olivia. Ida talte ikke, men hun standsede længe foran hver af de hvide Senge. -Hvad er nu det? hviskede Olivia.

-Den unge Herre venter Dem, sagde hun og aabnede Spisestudøren. Men han maa ikke tale længe. Herluf gik gennem Spisestuen varsomt, som galdt det ikke at vække en sovende. -Er det dig, spurgte Erhards Stemme, da han kom paa Tærskelen. -Ja, sagde Herluf -Luk Døren og tænd saa Lampen, sagde Erhard: her er jo ganske mørkt.

Forsigtig gjorde han sin Arm fri, rejste sig over Ende og strakte Haanden ud efter sit Whiskyglas. Hvad bestiller Du? spurgte Rositta endnu halvt sovende. Jeg drikker ! sagde han. Rositta lo: Ja, vi er et Par nette Forældre! Særdeles nette! bekræftede han har vi ikke bekommet sunde, glade og smukke Børn! ... Skaal! Skaal! lo hun tilbage og greb sit Glas og stødte imod hans.

Man maatte nu være kun seks Mil fra Maalet og den lille Trup gjorde Holdt og traf for sidste Gang Forberedelser for Natten. Alle var trætte og sov hurtigt ind, kun Dick holdtes vaagen af en stadig mere knugende Mistanke, som han dog ikke turde betro til nogen. Pludselig vækkedes de sovende af et Skrig. "Hvad er der paa Færde?" skreg alle i Munden paa hinanden.

Og han sagde: "Abba Fader! alting er dig muligt; tag denne Kalk fra mig; dog ikke hvad jeg vil, men hvad du vil." Og han kommer og finder dem sovende og siger til Peter: "Simon, sover du? Kunde du ikke våge een Time? Våger, og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse; Ånden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt."