Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 12. juni 2025
Saa laa jeg dèr paa min Seng Sophaen var for radbrækkende og holdt Revue over disse tæt sammentrængte utallige Minder, som en døende Alexander, der tager Afsked med sine Soldater; de ledsagede mig som et Sørgefølge paa min Eftermiddags-Vandring, hvor nye Skarer sluttede sig til ved hver ny Gade, Vei og Gangsti, og da jeg endelig sov ind, var det i Skyggen af Gravvagtens Faner.
Gamle laa henne paa Sophaen i den mørkeste Deel af Værelset; man kunde kun kjende ham paa noget Lyst, det var hans Krave og hans Ansigt, alt det Øvrige var paa Grund af Mørket blevet til Eet med Sophaen.
»Godmorgen Syvsover!« raabte Præsten, idet han kastede sin med Rimfrost dækkede Hue hen i Ansigtet paa mig, »den Kunst at sove forstaaer De udmærket; De kan da blive Professor deri, hvad Øjeblik det skal være.« »Ja jeg har sovet udmærket«, svarede jeg, idet jeg behagelig strakte mig tilbage i Sophaen.
»Det var fornuftig meent«, sagde Præsten. »De sidder nok og tænker paa den Poesi, der ligger skjult i Middagsmaden. Heldigviis kommer Andrea Margrethe der for at kalde os til Bords. Maa jeg have den Ære?« og han bød mig høitideligt Armen og anviste mig Hæderspladsen i Sophaen ved Siden af sig. »Nei der skal Christopher sidde som den Ældste«, indvendte Præstekonen.
»Aa jeg bryder mig ikke om at dandse.« »Det var altsaa nødtvungen, De dandsede forleden Aften? Stakkels Nicolai!« »Jeg har desuden en daarlig Fod.« »Den Sygdom er kommen pludselig over Dem, for et Qvarteer siden feilede De jo ikke Noget.« »Der er heller ikke flere Damer tilovers.« »Hvad kalder De da det Hvide, der sidder henne i Sophaen?
Corpus Juris holdt Andrea Margrethe i Haanden, og Gamle sad i Sophaen og holdt Emmy i Haanden. Jeg saae fra den Ene til den Anden og fra den Anden til den Ene. »Men er det er det nu ogsaa virkelig sandt?« »Nei det er ikke«, sagde Præsten. »De skal ikke troe et Ord deraf. Det er bare Julespøg og Nytaarsløier Altsammen, ligesom iforgaars med Dem og Andrea Margrethe.
Hjemme i Kjøbenhavn havde han kun sjeldent Lyst til at spadsere; i det deiligste Solskinsveir kunde han ligge hjemme paa Sophaen og læse i en Roman, medens Gamle og jeg travede om paa Langelinie og Frederiksberg, og kun efter mange Overtalelser kunde vi undertiden faae ham til at deeltage i disse Vandringer. Men her i Nøddebo vilde han hvert Øieblik ud at spadsere.
Jeg maa være forberedt paa det værste. Hun satte sig i Sophaen og bad mig tage Plads ved Siden af sig.
Stephensen hvor kan De sige det nydelige Maleri vi havde den Gang slet ikke noget andet med Farver det vil sige, her var nok et med to smaa Børn i en Baad og jeg syntes saamænd, det var rigtig kjønt, men Minna vilde ikke tillade, at det var her, saa jeg maatte tage det ind i Sovekamret .... Naa, senere var De jo saa god at sende det deilige Billede her over Sophaen .... Men Minnas Billede, nei, det maa De ikke sige man kan da ogsaa tydelig se, hvem det skal være
Dagens Ord
Andre Ser