Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 28. juni 2025
Det var blevet Nat; en pragtfuld ægyptisk Himmel med tindrende Stjerner hvælvede sig over mit Hoved. De Stemninger og Tanker, der bevægede mit Sind, formede jeg i de følgende Dage til et lille Digt, hvilket i de senere Udgaver blev trykt som en Hilsen til Hjemmet. Fortællingen var færdig, men Reisen var langtfra færdig.
Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde: "Mester, hvilket er det store Bud i Loven?" Men han sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind. Dette er det store og første Bud. Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv. Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne."
Denne skrækslagne Frygt for et nyt Udbrud af Faderens Sygdom ligefrem isnede Ninas og Williams Sind og lod dem leve i en evig Uro, der aldrig sov.
Og han fyldtes af en Styrkens og Livets Glæde som et Markens Dyr. I denne Fornemmelse var der en Flugt. Men for Mennesker flygtede han ikke. Tvært imod: han holdt af at høre deres Stemmer om sig, fremmede Stemmer, der for ham blot var Lyd. De nynnede Stilhed ind i hans Sind. Denne Stilhed var det, han trængte til.
Og en af de skriftkloge, som havde hørt deres Ordskifte og set, at han svarede dem godt, kom til ham og spurgte ham: "Hvilket Bud er det første af alle?" Jesus svarede: "Det første er: Hør Israel! Herren, vor Gud, Herren er een; og du skal elske Herren, din Gud af hele dit Hjerte og af hele din Sjæl og af hele dit Sind og af hele din Styrke. Et andet er dette: Du skal elske din Næste som dig selv.
Nej, ganske vist ikke foreløbig ... Men det kan komme saa vidt ... Og hvad tror Du, at der vilde blive af Sofie , om hun skulde bort fra Stedet her? Tænk Dig hende tvunget til at leve i en Bylejlighed, eller bare ethvert andet Steds end netop Havslunde! Jeg er bange for, Tante, at hun ikke stod det igennem med det underlige Sind, hun har. Fru Uldahl tøvede en Stund, inden hun svarede.
Og medens Vinen og Velværet løste hans Sind, forhærdede han sig underneden, han følte en raa Kulde stige i sig, men han holdt den i Bunde og samlede sig. De tre Tyskere sværmede henne ved Skænken. Mikkel Thøgersen og Otte Iversen blev ene tilbage ved Bordet. Ingen af dem sagde noget, og Mikkel søgte at gaa i sig selv. Han saa ned i Mørket mellem Bordet og Bænken og fornam en bitterlig Ensomhed.
I Kirken sang de igen staerkt lod de mange Stemmer. Biskoppen rorte sig ikke: "Hvor er Lammet, Offerlammet?" spurgte Isak, syg i Sind, da Slagtofret var berammet med ham selv paa Bjerget ind. Bange for sit unge Liv, paa den blanke Offerkniv peged han og sagde: "Lammet, hvor er det, til Dod opammet?"
Hvad du bad om, har jeg aldrig glemt. Nu saetter jeg dit Navn paa denne Bog. Jeg ved, den er ikke din Kaerlighed, saa lidt som dit Hjerte eller din Aand vaerdig. Men dens Fortaelling er groet i mit Sind ved Mindet om dig og det Sted, hvor du fodte mig. Du kaldte det til din Dod dit Hjem.
Der laa Nysne paa Jorden, og han saa mange Rævespor. „Det er jo Dyr, man plejer at fange i Fælde!“ tænkte han; og da han var gnaven og trængte til at give sit Sind Luft, gik han i Land og byggede sig en Fælde af store Sten. Derpaa roede han hjem og fangede undervejs to Sortsider.
Dagens Ord
Andre Ser