Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 19. juni 2025
Heldigvis vendte mine Tanker snart tilbage til det sidste Æmne, som havde været Gjenstand for Samtalen mellem Niels og mig, og jeg søgte at faae lidt nærmere at vide af Niels om de unge Piger.
William satte sig ved Pillen, og han tvang sine Tanker den vante Vej. Men de gled hele Tiden bort fra Forældrene, strejfede om uden noget bestemt maal, uden nogen tydelig Genstand: han hørte Musikken, og hans Tanker svøbte sig ind i Tonerne, søgte intet andet Indhold end hendes Musik. For første Gang blev Musikken ham noget selvstændigt, før havde den kun været Ledsagelse for noget fremmed.
Han stammede, kunde ikke huske Ordene, blev rettet af Professoren lidt utaalmodigt, men dog monotont tog fejl, fortalte sig, søgte om Vejret, sukkede, tog sig til Panden, der var fugtig ... "Jeg kan ikke," sagde han. Professoren lod Bogen synke: "Naa," han saá saa underligt igennem ham, "saa kan De dog høre, det er galt."
-Jeg køber. Bernstorf gav et Kort lidt forfjamsket; saa ét endnu. -Et til. Ellen vendte Kortene: Tabt. Hun saa over paa Bernstorf og følte Tausheden om sig, og søgte Carl. -Ja han sad der angst. Og pludselig betvang hun sig, og idet hun rakte Kortet med Armbaandet frem imod Carl, sagde hun: -Carl indløs mine Jettons. Den Nat lukkede hun ikke et Øie.
Han gik og gned sine Øjne og søgte at faa Lemmerne strakt ved noget, han kaldte nødvendige Irettesættelser til de Lømler i 5te Real, men som for upartiske Øjne betænkelig saá ud som en Brydekamp, hvori man kæmpede med skiftende Held.
Under alt dette blev han mer og mer lidenskabelig, hvilket var mig skrækkelig imod, og jeg taalte det kun tildels, fordi jeg holdt saa meget af ham. Desuden havde jeg jo det Haab, at han vilde gifte sig med mig, hvad han dog altid søgte at faa mig snakket fra.
Iblandt Landsmændene bør jeg ogsaa nævne den danske Konsul Bravo og cand. jur. Stahlfest, der her søgte og fandt Hjælp imod en begyndende Brystsyge. I Foraaret 1845 blev Kredsen forøget med en af mine bedste Venner fra Borchs Kollegium, Cand. theol. Andreas Listov, senere bekjendt som theologisk Forfatter, død som Præst i Dalby i Stevns 1889.
Saa smilede han dumt, søgte at mande sig op og sagde flot og friskfyragtig: Er det nu noget at tage sig saa nær, Line ... Hva' Fanden, den Smule Kys paa en Foraarsdag, hi-hi! Du véd jo, at Du og jeg har det saadan sammen, at ingen for Alvor kan komme os imellem.
Han fortalte mig følgende om sin Uddannelse som Aandemaner: „Da min Fader var død, gik jeg ofte ud paa Vandringer; jeg gik lange Ture i Fjældene, fordi jeg følte, at jeg var bleven alene. Det var paa de Tider, da Stenurterne vokser frem, og jeg plukkede dem til Spæksyltning for Vinteren. En Dag oppe mellem Fjældene hørte jeg nogen bryde ud i Sang; jeg søgte, men fandt ingen Mennesker.
Af ydre tænktes han oprindeligt som en Dværg med en spids Hue paa Hovedet altsaa samme Ydre og Paaklædning som de Dværge, nordisk Folketro kender. =Hephaistos som Smedegud.= Naar nu Mennesker selv søgte at udføre samme Arbejde som Hephaistos, stillede de sig under hans Beskyttelse.
Dagens Ord
Andre Ser