Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 1. oktober 2025
Den var fuld af Sælsuppe, og oven i Suppen havde der samlet sig et tykt Lag Fedt; de stak nu begge Fingrene ned i Gryden og slikkede noget af den fede Suppe i sig. Det gjorde dem atter synlige. Saa gik de ind igen, og „Langsom“s Moder vaagnede ved deres Komme; hun rejste sig fra sin Soveplads og bad dem lægge sig. „Hvorfor er jeres Klæder saa vaade?“ spurgte Moderen.
Men naar den tredie Rubber var endt, rejste han sig og fremtog af sin Lomme en liden hæklet Pung for at udbetale Aftenens Tab eller nedlægge den vundne Sum. Stor var Omsætningen aldrig, thi man spillede om en Ottendedel Øre Pointet og gjorde det kun, fordi Spillet manglede Spænding, naar man spillede om intet.
Saa kom Sommeren, og han rejste stadig ikke Nord paa for at handle. Det lod til, at han havde opgivet sin Handelsrejse. Den følgende Vinter var det saa, at Drabslysten kom over ham. To unge Mænd var ude paa Fangst i Kajak, Quperneq og Ukugssulik. Den ene af dem, den yngste, var en spædlemmet lille Fyr; men den ældre Broder var stærk og farlig at komme i Lag med.
Den gamle Husfader havde faaet en Undsigelse af Autdârutâ „Konebaaden“ , de sidst ankomnes Fører, der beskyldte ham for at have røvet hans Søskendes Sjæle; og den gamle, som ikke havde turdet modtage Udfordringen, var flygtet Nord paa, da alle andre rejste bort, og siden havde man intet hørt om dem.
Men de Mænd, som rejste med ham, stode målløse, da de vel hørte Røsten, men ikke så nogen. Og Saulus rejste sig op fra Jorden; men da han oplod sine Øjne, så han intet. Men de ledte ham ved Hånden og førte ham ind i Damaskus. Og han kunde i tre Dage ikke se, og han hverken spiste eller drak. Men der var en Discipel i Damaskus, ved Navn Ananias, og Herren sagde til ham i et Syn: "Ananias!"
Gang paa Gang rejste Madam Bolling sig og gik medlos rundt, i sin Krog. -Vil du ikke gaa derned? sagde hun. -Hvad skal jeg der, Moer? sagde Tine med samme tonlose Stemme. Og de sad, i deres Krog, igen. Saadan var Dagen gaaet som vogtede de et Lig. Nu var det snart henimod Aften. Tine gik ud. I Gyden, paa Pladsen, i Gaardene, paa Marken, var der intet Liv.
Baronen slap Døren og kun Hans Excellence og Baronessen gik ind i Værelset, hvor Sygeplejersken rejste sig lydløst. Hans Excellence var stanset foran Fodenden af Emmelys Seng. I det matte Skær traadte Næsen frem over hendes indfaldne Kinder, mens man hørte den hivende Lyd fra hendes arbejdende Bryst. -Tag Skærmen af, sagde Hans Excellence.
Langsomt fulgte jeg efter. Græsset, som lige var traadt ned, rejste sig igen Straa efter Straa. En Blaaklokkeblomst svippede op og stod rank som et Lys med alle Klokkerne ringlende af Fryd. Ved en Granvej stod jeg og saa Solen gaa ned. Det knitrede af Ild mellem Grenenes Fletværk. Timer er gaaet siden da. Jeg har været Skoven rundt flere Gange.
Henover Stranden fløj store Flokke af skrigende Fugle, en Slags store, blaasorte Svaler med lystfarvede Hoveder, og nu og da rejste sig enkelte Hønsefugle, graa og med nøgen Hals. Den uforstyrrede og frygtløse Maade paa hvilken disse Fugle kom de skibbrudne ganske nær, forundrede baade Dick og Fru Weldon.
Han satte sig i sin sædvanlige Krog og lyttede, men naar han tænkte, det snart var forbi, rejste han sig og gik Frem, saa han kunde Se Damen, naar hun gik ned ad Trappen. Det faldt ham ikke ind, at han egentlig lurede, og hver Gang saá Frøken Falk lidt smilende paa ham, og hver Gang hilste han og blev rød under hendes Smil.
Dagens Ord
Andre Ser