United States or Slovakia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Andrea Margrethe spurgte mig nu, om jeg ikke havde Lyst til at besee Haven, samt Kjøkken og Kjælder og Loer og Lader. »Det kan ikke hjælpe at vise det nu, der er jo Ingenting at see«, indvendte Præstekonen. »De skal komme herud igjen til Sommer, Nicolai, og saa skal De faa at see, hvor smukt der er herude

Ovre hos Præsten fandt vi Præstekonen og Corpus Juris. »Det var godt, at De kom, Nicolai«, raabte Præsten mig i Møde, »jeg har siddet og ventet paa Dem: jeg har Noget til Dem.« »Hvad er detspurgte jeg forundret. »Jeg har fundet en ny Kjæreste til Dem, siden det ikke vil gaae med den gamle, men hun koster tyve Daler.« »Hvad skal det sige

At komme paa Bal, at dandse med Emmy og Andrea Margrethe det var ganske mageløst! »Hvad tænker De paasagde Præsten til mig, »De seer saa erotisk ud, De tænker da vel aldrig paa at forlove Dem?« »Altid skal Du tale med de unge Mennesker om Forlovelser«, sagde Præstekonen, »det er jo bare at sætte dem Griller i Hovedet

»Nei vist ikke nei«, sagde Præstekonen, »Nicolai skal hverken synge om lykkelig eller ulykkelig Kjærlighed. Vil De være Digter, saa skal De lære af ham her«, og hun tog et smukt lille Homerhoved ned og gav mig, »det er min Gave til Dem.

Men hvem fortsætter?« »Nu maa De komme med Noget«, sagde Corpus Juris, idet han bøjede sig over mod Præstekonen. »Ja lad nu Mo'er ogsaa komme frem«, sagde Præsten, »hendes bliver bestemt det Bedste af det Altsammen, saa faae vi saadan en smuk Slutning

Noget efter gik Præsten over paa sit Værelse for at hvile sig, Andrea Margrethe gik atter tilbage til sin Virksomhed og tog denne Gang Emmy og Præstekonen med sig til Hjælp, Gamle begyndte at læse, og Corpus Juris og jeg begyndte at kjede os.

Den Ene gav sine gode Raad saavel som den Anden, Alle raabte i Munden paa hverandre og Præstekonen løb efter Hofmannsdraaber.

Her kom Præstekonen, der havde de samme venlige brune Øine som Andrea Margrethe, os imøde og omfavnede os saa hjertelig, som om hun kunde være vor Moder. »Ja Mo'er, nu har Du da faaet Nummer Tre at kjæle og dægge for«, sagde Præsten. »Naar Mo'er bare kan faae Lov at kysse og klappe de unge Mennesker, saa er hun fornøiet: jeg kan skjøtte mig selv. Men hvor skal vi nu give Nicolai Natteleie?

Emmy, denne fine, zarte unge Pige staae og commandere og Præsten, denne svære, stærke Mand med en Stemme, der kunde overdøve et Tordenskrald, løbe frem og tilbage for at parere Ordrer! Præstekonen maa have seet min Forundring, thi hun sagde: »Jeg haaber, at De vil komme oftere til os, Nicolai, saa kan De jo selv see, hvordan det gaaer til herude til dagligdags

»Ja, jeg har virkeligt moret mig ypperligt«, bemærkede Præstekonen. »Ypperligtgjentoge alle vi Andre i eenstemmigt Chor. »Og hvis er nu Skyldenspurgte Præsten, »hvem kan vi takke herfor? See her, her staaer Manden«, vedblev han, idet han lod sin Haand falde ned paa min Skulder, »her staaer Ridderen uden Frygt og Daddel.