Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 18. juli 2025


Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har Magt til at sætte det til, og jeg har Magt til at tage det igen. Dette Bud modtog jeg af min Fader." Der blev atter Splid iblandt Jøderne for disse Ords Skyld. Og mange af dem sagde: "Han er besat og raser, hvorfor høre I ham?" Andre sagde: "Dette er ikke Ord af en besat; mon en ond Ånd kan åbne blindes Øjne?"

Nej! men hvad Hedningerne ofre, ofre de til onde Ånder og ikke til Gud; men jeg vil ikke,at I skulle Samfund med de onde Ånder. I kunne ikke drikke Herrens Kalk og onde Ånders Kalk; I kunne ikke være delagtige i Herrens Bord og i onde Ånders Bord. Eller skulle vi vække Herrens Nidkærhed? Mon vi ere stærkere end han?

Hvorfor mon jeg skulde høre denne Sang? tænkte jeg ved mig selv og gik hjem. Den næste Morgen mod Dag gik jeg igen op mod Fjældene, og da hørte jeg det samme; der var nogen, som brød ud i Sang. Hvorfor hænder det mon mig? tænkte jeg. Samtidig ser jeg to Mænd komme hen imod mig. Det var Indlandsboer.

Men da Tanken en Gang var kommen op i ham, lod den ham ikke have Fred, før han bragte den til Udførelse. Med bankende Hjerte gik han op ad de kendte Trapper. Han tænkte paa, om der mon nu boede Nogen i hans gamle Værelse. Maaske stod det tomt det var i Grunden højst sandsynligt.

Mon dieu , Eders smukke Øine er jo ganske røde! Er der gaaet Jer Noget imod? Eller har I tænkt paa Noget, som har afficeret Jer? Abigael . Tanker er toldfrie, Junker Claus!... Forlad mig, at jeg nu maa gaae, men jeg har ogsaa et Brev at skrive, som Posten skal have med. Vi sees ved Middagsbordet.

En Gang imellem sagde en af dem et Par Ord, de andre svarede alt i saadan en halv dæmpet, næsten højtidelig Tone. Saa tav de igen. "Naar mon vi nu ses," spurgte Nina. "Til Sommer," sagde William. Og Sofie gav sig til at tælle paa Fingrene, hvor mange Maaneder der var til Sommer. "Næsten syv Maaneder," sagde hun.

Nej, lidt Trolddomskunst er der noget ved; det er det eneste, som virkelig er Morskab.“ Det gøs i mig. „Hvad mon han nu har for med os?“ tænkte jeg, og jeg blev bange, for jeg havde allerede dengang i Tankerne bestemt, at jeg skulde ned til de døbte. „Kom, saa skal jeg lære jer noget morsomt,“ sagde han og førte os ind i en Krog af Huset, hvor der var mørkt.

De maatte allerede være drevet langt mod Nord, for Damperen var ikke at skimte. Eller skulde den mon være søndersplittet og sunken allerede saa var det dog godt, at alle i Tide var frelste i Baadene, for det nærede de ingen Tvivl om, at de jo nok skulde naa helskindede i Land, naar de bare var forsigtige og passede paa og ikke forivrede sig.

Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som råbe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, når det gælder dem? Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon Menneskesønnen, når han kommer, vil finde Troen Jorden?"

Den gamle gik forbi, talte til hende og søgte at klappe hendes Haar; hun drog Hovedet bort. Hun satte sig i Dagligstuen foran Ilden. Hvor den slikkede Brændet ... Hvor er han dog? Mon han dog ikke kom hjem? Hun begyndte at gaa op og ned ad Gulvet med Hænderne paa Ryggen. Hun virrede med Hovedet, som jog hun Fluer fra sit Haar, og hun trampede haardt i, naar hun gik.

Dagens Ord

favoriserede

Andre Ser