Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 10. juni 2025
Hvor har I gjort af Ligene? spurgte Mikkel. De ligger inde i Kaalgaarden, oplyste en af Mændene let. Vi skal vel have dem kastet hen, naar Søren Brok kommer tilbage. Mikkel gik ind i Haven langs den rygende hede Mur og saa en Snes menneskelige Legemer ligge udstrakt paa Rad i Græsset under Abildtræerne. De var lagt til Rette med Omtanke, Bønderne for sig og Herremanden og hans Folk for sig.
Men jeg gentog blot mit foregaaende Svar. "For sidste Gang: Hvad véd De om Dr. Nikola?" "Jeg har sagt Dem det," svarede jeg med tungt Hjerte. Saa hævede han Haanden lidt og gjorde Tegn til Mændene ved Døren. Jeg blev straks grebet og kastet paa Ryggen ned paa Gulvet.
"Hvad er nu det for Kunster. Kom nu op." Men han rørte sig ikke; bare hvile, hvile. De tog fat i ham og forsøgte at stille ham paa Benene. Men Benene gav efter og kunde ikke bære ham. Saa lod de ham synke tilbage igen. Hvis de nu gaar, tænkte han. Men han følte intet ved Tanken og gad ikke engang aabne Øjnene for at se, om de allerede var gaaet. Mændene stod et Par Skridt derfra og talte sammen.
"Ja, jeg ved egentlig ikke," sagde en ung, høj Bonde, der stod støttet til sit Hvalspyd længere fremme i Baaden, "jeg ved egentlig ikke," gentog han og saa spørgende rundt paa Mændene, "om vi kan være flere hernede." Der blev en Pavse, en lang, dødsstille Pavse; alle stirrede op paa Niels.
Undertiden saa hun en Gadejægerske med smaa trippende Skridt gaa frem og tilbage om Palæets Hjørne, og bøiede hun sig frem over Balkonen, kunde hun høre hendes Hvidsken med Mændene, der gik forbi. Hun hørte Pigens plebeiiske Kælenavne og Mandens Spørgsmaal, og der kunde komme i Grevinde Urnes Blik, naar det fulgte Parret, som fjernede sig Arm i Arm, en graadig Fortvivlelse ...
Hva' skulde det ogsaa ha' været godt for! ... mumlede Hans og vendte ham Ryggen ... Nu kom Madam Henriksen med Mændene. Og straks efter forlod hun og Anders Stuen ... Hans saa langt efter hende, da Døren lukkedes. Men da Deputationen igen forlod Ravnsholt, havde Hans Henriksen afgivet sit Løfte om ved det forestaaende Suppleringsvalg at stille sig som Folketingsmand i Nils Uldahls Sted.
Saa fortalte han mig, at han elskede Billeder, men ikke den Slags. "Jeg kan nok lide, at Folk ser menneskelige ud, selv paa Lærredet," sagde han. "Alle disse Damer ser ud, som de var ved at faa et Mavetilfælde, og jeg kan ikke lide deres Glorier, og alle Mændene er gamle og skaldede. Men De maa ikke tro, at jeg er en Barbar De maa lære mig, hvad der er ved dem, vil De ikke nok det?
Men de, der efterhaanden var stødte til fra Bygderne op langs Fjorden, var store og bemandede med 10-12 Mand. De lange Hvalspyd stak op for og agter i Baadene, saa de lignede Vikingeskibe, og oppe i Masten paa den forreste Baad hang et Par Oliebukser som Flag; det var den, der først havde opdaget Grinden. "Hurra! Hurra!" raabte Mændene derude i Baadene og svingede med Aarer, Spyd og Huer. "Hurra!
En Godhed og Elskelighed som denne passer ikke Mændene saa godt som Luner, lader det til. Hun var saa god imod mig og talte saa venligt med mig. Jeg glemte helt, at jeg var en hjemløs Vandrer, og jeg kom tilbage til Claridges omtrent Klokken halv fem i næsten godt Humør. "De maa ikke glemme, at jeg skal være en af Deres Venner," sagde Lady Merrenden, da jeg sagde Farvel til hende.
Kun nogle faa Folk var kommen ned til Stranden for at se paa Afrejsen, de stod forvaagede og harkede og spyttede sejgt og skuttede sig i Morgenluften og saa paa, hvorledes det tyndede ud i Baadene ved Stranden. Saa stødte den sidste Baad fra Land og gled langsomt udefter. Da den var kommen lidt ud, standsede den, og Mændene hvilede paa Aarerne.
Dagens Ord
Andre Ser