Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 24. juli 2025
Folk samledes, Stella nikkede tilhøjre og tilvenstre, fortalte al Verden, at Høg endelig havde givet Lov til, at Børnene maatte være med. Rektor havde netop ladet sin Søn blive hjemme; Overgangsalderen var saa farlig. Det havde Stella saamæn slet ikke tænkt paa. Om Høg troede, det var den virkelige Kankan, de dansede.
Biiletkontrolløren satte sig til at sove i sit Hul med en gammel Kasket ned over Øjnene, Konen ved Tøjet tog Smørrebrød frem af en Avis. "Nu begynder det" ... William stormede ned ad Gaden, som om en gal Hund var efter ham. "Nu har han igen været nede ved Theatret," sagde Stella. "Lad ham ligesaa gerne gaa der, Høg, vi faar dog ikke Fred før."
"For sent," sagde han. Det varede nogle Minutter inden de talte igen. Grevinden saá til den anden Side ud over Sundet. "Hr. Hoff er vel blevet forelsket i Frøken Høg," sagde hun og vendte sig lige imod ham. "Det tror jeg ikke." "Og Betænkelighederne skyldes heller ikke ham?" William rystede paa Hovedet, som om det ikke var Umagen værd at svare.
Et enkelt muntert Ord fra den tavse Høg, og de skræmmedes op som stukne af en Bi, en lidt ordrig Fortrolighed mellem Fader og Børn, og de tilkastede hinanden et sky Blik, som sagde hurtigt og angstfuldt: "Nu kommer det;" et Forslag fra Høg om en Fornøjelse, som skulde bringe lidt Adspredelse ind i det ensformige Liv, han Selv med knugende Sorg saá hans Barn førte og de sagde, naar de var blevet ene: "Vi gør det ikke."
Han gik ind til en Konditor, fik fat i Vejviseren, skrev Adressen op. Han vilde gaa der straks. Etatsraaden spiste Frokost, men Tjeneren bad Hr. Høg vente i Salonen. William gik omkring og betragtede tankeløst de Hundreder af Nips paa Etagèrer og Hylder. Det var et helt Museum.
Høg bekymrede sig ikke meget om Barnet. Han led efter Rejsen bestandig af Hovedpine og Nervegigt, og han talte med Aander om Natten. Stella skjulte hans Sygelighed med hemmelig Rædsel. To Aar efter blev hun atter frugtsommelig.
Tonen var aldeles ligegyldig, maaske med et Stænk af overlegen Forbavselse. William følte, han havde talt til en Blok. Han blev meget bleg, gik et Skridt tilbage, han syntes et Øjeblik, at Felterne i Gulvtæppet gav sig til at danse rundt. Med en mægtig Viljeanstrengelse betvang han sig, søgte at tale og stammede tilsidst: "Jeg opholder Dem." Vendte sig og gik ... William Høg var ikke fortvivlet.
"Er Du i Vandet endnu?" raabte han. "Nu kommer jeg," svarede Høg kort, "Du er vel angst, din Fa'r, som har faaet Svømmepræmier, skal drukne i et Vandfad?" De sad nederst ved Bordet, Høg lige ved et Hjørne: naar han vilde tale, maatte det ske over Sønnen.
William havde svært ondt ved at lære Salmer og fik en Gang "tg" for en Salme paa ti Vers. Stella bad Høg straffe ham derfor. Da William var tre Aar, havde hun lært ham en lille Aftenbøn paa fire Linier. Hun lærte ham ogsaa at knæle og folde Hænderne, og hun kom hver Aften ind og hørte, naar han bad og knælede ved Fodenden af sin Seng. Men da han voksede til, hørte det op, og William glemte Bønnen.
"Bliver her ikke lysere?" sagde han sagte. Han vilde ikke have talt højt, om han havde faaet Guld for det. Stella lo. "Hvad siger han?" spurgte Høg. De gik ned til deres Pladser. "Han synes, her er for mørkt", svarede Stella. "Ja, her skulde være lysere," sagde William alvorligt. De satte sig, William ved Siden af Stella.
Dagens Ord
Andre Ser