Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 1. juni 2025
Resultatet blev, at man gik endnu et Skridt videre ad den Vei, man havde begyndt paa, og de nye Examensbestemmelser af 1901 gjorde Prøven endnu mere "videnskabelig" og mindre praktisk end tidligere. Om man har gjort vel deri eller ikke, maa Fremtiden bedømme.
Men da han havde gjort det, tog han pludselig Brevene op igen og læste Udskriften paa den ene Konvolut, mens der gik en Grimasse hen over hans Ansigt før han lagde den ned igen, men længere inde, i Mørket. -Er Hendes Naade vaagen? spurgte Excellencen, da han kom ind. -Hendes Naade har ringet. -Og min Søn? -Hr. Fritz Hvide er gaaet ud. -Hm. -Bring mig Journalen.
»Ja det var nu saadan en høitidelig Leilighed«, indvendte jeg, »han troede, jeg var druknet, og saa var det da ikke saa underligt, at han blev glad ved at finde mig levende: det Samme vilde jeg have gjort i hans Sted uden at regne mig det til synderlig Fortjeneste. Men De skulde see ham til Dagligdags, saa kan han gaae undertiden hele Timer indesluttet i sig selv uden at sige et eneste Ord.«
Paa Tilbageveien forholdt jeg mig temmelig tavs. Den Opdagelse, som jeg havde gjort, satte mig i en eiendommelig Uro.
"Ham skal jeg nok selv tage mig af," sagde Nikola med mørk Alvor, "og naar jeg har gjort det, tænker jeg, at han vil fortryde, han har været saa uforsigtig at være troløs imod mig." Han sagde ikke mere, men jeg følte mig meget tilfreds ved ikke at være den Mand, der var Tale om.
Jeg taug og trøstede mig med den gode Bevidsthed, at jeg havde gjort, hvad jeg kunde. Samtalen mellem Hr. Hans og Corpus Juris var endnu paa samme Standpunkt.
Jeg vilde rydde Fortiden ud af mit Liv og slette den Sorg, jeg havde gjort dig. Til at begynde med gik alt godt. For hver Dag der gik, syntes Verden mig klarere og lysere, og for hver Dag slog jeg dybere og stærkere Rødder i denne Verden. Jeg havde dræbt Fortiden bag mig og arbejdede mig opad. Og som min Styrke voksede, svandt min Brøde bort.
»Og her skal en anden sidde og være Krøvling,« falder Niels Jensenius sin Kone i hendes hastige Tale. »Ja-ja,« mener hun trøstende, »#du# har gjort #din# Part af Arbejdet, saalænge du kunde.«
-Ja, sagde Ejeren, der tog det for Angst og var smigret: Svære Bæster, lille Dame ... Men hun har gjort det med Løver. Katinka var ude: -At man kan gøre saadan no'et, sagde hun; det rystede gennem hende. -Ja, sagde Bai og følte sagkyndig rundt. Ejeren havde opfordret "den Herre" til at overbevise sig om, at Dyrene virkelig bevægede sig "saa godt som paa det blottede Legeme".
Voldelig holdt nede var de men ikke døde. Og der behøvedes blot det, at en Anden gav dem Ord, for at de skulde bryde de Fortøjninger, der holdt dem tilbage. Uden at han havde gjort sig Grunden klar, var Brylluppet efterhaanden kommet til at staa som en Skræmsel for ham. Han havde søgt at bilde sig selv ind, at det, han frygtede, blot var de ydre Forberedelser.
Dagens Ord
Andre Ser