Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 1. juli 2025


Der var dog Mening i hans Endeligt, forsaavidt en Række af Meningsløsheder herved fik en rimelig Afslutning. Ingen Anger paakom ham uden Anger over ugjorte Ting. Her laa han og var naaet saa langt som til Begyndelsen, skønt han var bleven en gammel Mand. Han havde gjort sig ensom for en Sags Skyld, og dermed endte han. Hans Livs Ramme lukkede sig uden at indeslutte andet end Foreløbighed og Savn.

Om Aftenen sad Adolf og Spenner hver paa sin Side af Pulten, efter at Dagskassen var gjort op. -Men noget maa der gøres, sagde Adolf Men hvad? ... Satan, han holder Øje med hele Driften ... Ja, naar vi kunde spille et Par Maaneder med fuldt Hus, saa fik vi vel Prioriteten.... -Vi maa ... lade, som vi havde fuldt, sagde Spenner.

Vi slutter os til Bentzien, opgiver Gravningen og nøjes med at luge Ukrudtet væk. Det er sjældent noget stort eller besværligt Arbejde og almindelig Ordenssans kræver det jo ogsaa gjort.

Lilleasiater og Kinesere kan passere forbi, saa galt de vil, uden at en Sjæl lægger Mærke til dem, men en Pariserlaps i Cannebiéren vilde Søfolkene udenfor Kaféerne ikke taale; han vilde være jaget væk med Grin og Brandere, inden han havde gjort to Skridt. Og saa Solen. Hvor den skinner!

Ogsaa han følte sig under Paavirkning af Helligdommen, han opholdt sig i, og Manden, han skulde skride ind imod. Havde det været en drukken Tjenestekarl i en Borgestue, vilde Baronen ikke have tøvet et Sekund med at kaste sig over ham og svinebinde ham, han vilde endogsaa have gjort det med en vis Vellystfølelse ved at føle sine Kræfter, men her i Kirken, og mod Præsten ...

Thi der er skrevet: "Jeg vil lægge de vises Visdom øde, og de forstandiges Forstand vil jeg gøre til intet." Hvor er der en viis? hvor er der en skriftklog? hvor er der en Ordkæmper al denne verden? har Gud ikke gjort Verdens Visdom til Dårskab?

Havde jeg ikke gjort de Gerninger iblandt dem, som ingen anden har gjort, havde de ikke Synd; men nu have de set dem og dog hadet både mig og min Fader. Dog, det Ord, som er skrevet i deres Lov, opfyldes: De hadede mig uforskyldt. Men når Talsmanden kommer, som jeg skal sende eder fra Faderen, Sandhedens Ånd, som udgår fra Faderen, da skal han vidne om mig.

"Nej, De er ikke, De er venetiansk det er De en Doges skønne, ryggesløse Veninde, der er kommet til Live igen." "Jeg véd, at jeg er slet," sagde jeg. "Det er altid blevet sagt mig, men endnu har jeg ingenting gjort eller haft nogen Fornøjelse af det, og det vil jeg gerne." Hun lo igen. "De maa komme med mig til London, naar jeg tager herfra paa Lørdag. Saa skal vi se, hvad vi kan gøre."

Men Møder holdt man, og til Samlingssted havde man valgt den Sal, hvor Viggo Bøg en Gang forgæves havde søgt at vinde Arbejderne for sin Opfindelse. Thi om Bøg havde Samfundet dannet sig. En ny Opfindelse, han havde gjort den af det billige Illuminationslys havde paany vakt Opmærksomhed om hans Navn.

Ingen havde oplyst os om, at Befæstningen kun var halv færdig, og selv efter Ulykken blev der Intet gjort for at veilede Folkets Tanker. Der kom ingen Udtalelse fra Monrad, som dog ellers var Ordets Mand. I dets Sted snakkedes der i Krogene om Uoverensstemmelse imellem ham og Kongen og Generalerne.

Dagens Ord

rigest

Andre Ser