Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 13. juli 2025


Det foretrak at benytte de gamle, mere primitive Vaaben, Harpunen og Landsen. Baaden blev altsaa skyndsomst sat i Vandet og bemandet, og Kaptajnen lod Redskaberne bringe om Bord. Disse bestod, foruden to Lanser, af flere Harpuner, befæstede til seks hundrede Fod lange Liner paa Træruller, fastgjorte i Baadens Forstavn.

Med Sort paa Hvidt kan man lave Menneskene som man vil. Der gør de ikke flere Dumheder, end man giver dem Lov til. -Har Du fægtet? spurgte han pludseligt. -Ja. Med et Blik, der fik en egen og pludselig Styrke, sagde Hans Excellence: -Du er en Sildeføding. Du maa tage vare paa Dig selv.

Præsten kom ind fra Køkkenet og bragte sin Gæst endnu en Beklædningsgenstand til Værn mod Nattekulden det uundgaaelige strikkede Klitbotørklæde til Halsen, flere Alen langt og saa bredt som et velvoksent Mavebælte.

Her var godt at leve en Tid, fra Skagen til Fanø, ét Sted eller flere, hvor Tilfældet førte det med sig, og være Folket nær i dets Liv og Kamp, i det daglige Stræb som naar de store Handlingens Øjeblikke greb ind. Her spilledes det mægtige Drama, Livets eget, uden digterisk Tilsæt, uden scenisk Udpyntning ... Tingene virkede som de #var#; hvem der dog kunde gengive dem uden Fortegning! ...

Tilfangetagelsen var sket tidlig paa Eftermiddagen, men først sent paa Nat kunde Soldaterne naa Hovedkvarteret. De havde endog flere Gange maattet spørge Fangen til Raads for at finde Vej, og nu holdt de foreløbig Hvil i en lille Gæstgivergaard. I Storstuen sad de og spiste det bedste, Huset formaaede, mens Fangen laa paa Gulvet, stadig bunden om Hænderne.

Flere af disse Bøger fik vi frem, mindre af Nysgjerrighed thi det var ikke første Gang, at Skabet aabnede sig for os end fordi vi vidste, at det altid glædede den Gamle.

Da vi gik, vilde jeg følge hende hjem, men jeg maatte paa ingen Maade gjøre den Omvei, og desuden havde hun flere Ærinder underveis. Hun forsvandt i det første mørke Sidestræde, dog ikke før jeg havde givet det Løfte eller den Trudsel jeg veed ikke, hvorledes hun opfattede det, at besøge hende næste Dag. Jeg gik derhen lige fra Polytechnikum.

Da Præsten var gaaet, besluttede jeg i al Stilhed at liste mig bort uden at sige Godnat til Nogen af de Andre, thi jeg ønskede ikke gjerne at høre flere saadanne Taler som den, Præsten havde holdt til mig. Jeg kom ogsaa ubemærket op paa mit Værelse, og efterat have tændt mit Lys lukkede jeg begge Dørene, thi jeg vilde være alene.

Uden at kunne yde ham Hjælp maatte hans Kammerater se ham blive spulet flere Gange frem og tilbage under Bakken; endelig bjergede han sig dog hen til Klosettet og greb fast i Døren, hvor det kneb ham at være for .

Hvad skulde jeg gøre? Hver Udvej syntes spærret for mig, og selv om jeg maaske kunde høre om flere Stillinger, hvis jeg blev i Shanghai, saa havde jeg jo ikke Spor af Garanti for, at jeg var mere heldig, end jeg hidtil havde været, og i Mellemtiden skulde jeg jo dog leve, og jeg skulde betale min Regning.

Dagens Ord

spætte

Andre Ser