Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 8. juni 2025
Men hvad saa Præsten sagde eller ikke sagde, saa var de 120 Potter Brændevin, de 60 Potter Rom og de 40 Potter Cognac endnu i god Behold, medens Præsten derimod allerede var midtvejs ude paa Fjorden.
Vi har flere syge, og en har vi i Besøg, dede . . . Han saa op. Axel rejste altsaa med det samme og blev ikke tungere om Hjærtet for det. Da han red ud fra Gaarden, havde han glemt den gnidske Herremand for evigt. En Time efter holdt han udenfor Smedjen nede ved Fjorden. Mikkel kom ud og tog imod ham. De fik det hjemligt den Aften i Smedjen.
En smal Fodsti, der ofte aldeles forsvinder, saa Vejen kun markeres af en Række Stendynger, Varder, paa de højereliggende Punkter, saaledes ser en færøisk Vej ud. Vejen mellem de to Bygder ind om Fjorden befærdes kun af Folk fra Bygderne og endda kun, naar Fjorden ikke er sejlbar, og nogen særlig afmærket Vej findes derfor slet ikke.
Ja, svarede Mikkel med en forkommen Røst. De gik ind. Den røde Hane Samme Nat saa Folkene i Graabølle Herregaardene brænde ovre i Salling. Men endnu vidste de ikke, hvordan de for deres eget Vedkommende skulde gribe Tingen an. Ved Midnatstid saa de Fakler bevæge sig paa Fjorden, og en Time efter landede tre store Pramme med bevæbnede Sallingboere ved Hvalpsund.
Og da fortalte man Frue og Frue imellem, at hun af vejfarende Folk var bleven set ovre paa den anden Side Fjorden i Selskab med sin Fætter, Grev v. Scheele.
»De skal faae en udmærket Kop The, naar De kommer hjem«, raabte Andrea Margrethe efter mig, idet Præsten lukkede Døren. »Vi vil gaae den samme Vej, som vi gik iforgaars«, sagde Præsten, »først ned til Fjorden, dernæst bag om Landsbyen og saa hjem.
Og hun havde hørt paa hans Svada med alvorlige, agtpaagivende Øjne, hvad hun jo skulde og burde. Men om hendes Læbe havde stundom tegnet sig et bitte lident, overbærende Smil, som hos en Moder, der lytter til et fantasirigt Barns Pludren. Dette Smil havde irriteret ham og pint ham. De havde gaaet lange Ture sammen rundt i Skovene ved Fjorden.
"Se, se," raabte den rødhaarede og pegede ud over Fjorden, hvor Hvalerne og Baadene kom drivende som et Mylder af smaa, sorte Prikker. "Det er en stor Grind," raabte han og slugte Billedet derude paa Fjorden med sine lyse, spillende Øjne. "Nej, se nu, se nu!" Men Niels var rystet i Lave, saa snart Farten standsede. Han stod og stirrede ned over Skraaningen, hvor Bygdens første Huse tittede op.
»Ja lad os gaae ned og løbe paa Skøjter paa Fjorden«, sagde Andrea Margrethe, »for De kan da vel løbe paa Skøjter, Nicolai?« »Ja«, svarede jeg freidig; jeg vidste rigtignok, at jeg var ingen Mester deri, men hvor Andrea Margrethe og Emmy kunde færdes, der turde jeg ogsaa følge med. »Det var deiligt«, sagde Andrea Margrethe, »thi der er ingen af Deres Brødre, der kan.«
Og han stirrede op over Fjældene, der svulmede i stærke, faste Former under Sneen. Han kunde se helt ind omkring det inderste af Fjorden, hvor de var gaaet. Og hist ovre paa den anden Side laa Bondegaarden, hvor de holdt Raad, inden de gik. For fire Dage siden havde han siddet derovre livskraftig og munter og slaaet i Bordet og spottet og haanet de andre. Og nu.
Dagens Ord
Andre Ser