Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 1. september 2025


Derfor har også Gud højt ophøjet ham og skænket ham det Navn, som er over alle Navne, for at i Jesu Navn hvert Knæ skal bøje sig, deres i Himmelen og Jorden og under Jorden, og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders Ære.

»Men der er Ingen, der venter ham derude, han kommer blot til Uleilighed«, indvendte Corpus Juris. »I Nøddebo Præstegaard kommer aldrig Nogen til Uleilighed, mindst Nogen af Faders SønnerNu var jeg aldeles overbevist om, at jeg kom med til Nøddebo, i hvad saa end Corpus Juris havde at sige, thi det var klart, at Gamle vilde det.

Sandelig, sandelig, siger jeg dig, Hanen skal ikke gale, førend du har fornægtet mig tre Gange." es 14 "Eders Hjerte forfærdes ikke! Tror Gud, og tror mig! I min Faders Hus er der mange Boliger. Dersom det ikke var , havde jeg sagt eder det; thi jeg går bort for at berede eder Sted.

Og da de saa' mig, blev de stille, alle paa en Gang, og saa' ned mod Gulvet ... Som var det i dette Nu, det skete, hører jeg denne pludselige Stilhed og Lyden af Linealen, som gled ned fra en af Pultene og faldt paa Gulvet. Karlsen kom ind fra Faders Kontor og saa mig. -Er De der? sagde han; han kunde næsten ikke tale. Han drog mig ind til sig: Véd Deres Moder det? -Hvilket? Hvilket dog?

»Det var smukt tænkt af Dig; Du er din Faders DatterNu kom Andrea Margrethe tilbage med Mælkepunschen, og Præsten spurgte hende paa Ny, hvad hun havde tænkt. »Jeg har tænkt det samme som Emmy«, svarede Andrea Margrethe hurtig. »Og Du var borte, da Emmy talte, hvorledes kan Du saa vide, hvad hun har tænkt? Nei Du har bestemt tænkt noget, som ikke er rigtig, siden Du ikke vil fortælle os det.

Men dette er hans Villie, som sendte mig, at jeg skal intet miste af alt det, som han har givet mig, men jeg skal oprejse det den yderste Dag. Thi dette er min Faders Villie, at hver den, som ser Sønnen og tror ham, skal have et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham den yderste Dag."

"De maa ikke tage til Paris alene. Hvor kan saadan noget falde Dem ind?" spurgte han. Jeg svarede ikke. Han blev ude af sig selv. "Deres Faders Familie er allesammen døde, siger De, og De véd intet om Deres Moders Slægtninge, men hvem var hun? Hvad hed hun? Maaske kunde vi finde nogle af Deres Paarørende." "Min Moder kaldtes Frøken Tomkins," sagde jeg. " Kaldtes Frøken Tomkins." "Ja."

Og jeg behøver ikke at sige, at jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for jer begge." Saa talte og talte vi. "Jeg maa tilstaa," sagde hun til sidst, "at jeg var forud indtaget til Gunst for Dem for Deres kære Faders Skyld, men i alt Fald er min Mening om Roberts Dømmekraft saa høj, at jeg vilde have været beredt til at finde Dem indtagende uden det.

I Mynster derimod saa vi, og næppe med Urette, et virkeligt Digtertalent. En Tragedie, han havde skrevet, Hermion, fandt vi særlig skjøn, og vi syntes, den fortjente at udgives. Men dertil maatte han først have sin Faders Samtykke.

Hvor er jeg dog ked over, at Moder er kommet ind i saadan en gammel ødelagt Familie, hun som kunde have haft det saa godt imellem de sunde og raske Mennesker, hun kommer fra; men godt er det da, at hun vist slet ikke ser noget af det altsammen, hun tror, at alting er, som det skal være, og naar hun er færdig med Huset, sidder hun med sine Kort og med Faders gamle Breve fra den Gang, han og hun elskede hinanden.

Dagens Ord

balzacs

Andre Ser