Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 14. juli 2025
Men da Fjerdingsfyrsten Herodes blev revset af ham for hans Broders Hustru, Herodias's Skyld og for alt det onde, som Herodes gjorde, så føjede han til alt det øvrige også dette, at han kastede Johannes i Fængsel.
Tag ved hans anden Arm," føjede han til til den anden, der nu ogsaa var kommen hen til dem. Nu maa du holde ud. Nu gælder det. Nu maa du holde ud. Han vaklede afsted hængende mellem de to Mænd og blev ved at gentage det for sig selv. Nu maa du holde ud. Nu maa du holde ud. Men Tanken havde ingen Kraft. Og han kunde ikke holde den fast. Bare der var et Lys at gaa efter, tænkte han.
-De véd maaske, om han allerede har lejet Lejlighed, sagde Professoren og vendte sig. -Ikke det jeg ved, sagde Berg. Ogsaa han talte som Fruen med en tøvende og usikker Stemme. -Og vi er jo beredt til at gøre alt, hvad han vil, sagde Professoren pludselig standsende, i en høj, skændende Tone hvis han bliver her, føjede han til og vendte sig.
Og det er, at det eneste, som vi med Bestemthed kan sige, er det, at det var dig, den slap fra. Akkurat sku." Og idet han atter lænede sig tilbage og tog et langt Tag med Aarerne, føjede han til lidt sagtere, ligesom for sig selv: "Hvis det da har været en Flynder." Skrattende røg Blyloddet ind over Rælingen med den lange Jernbue, fra hvis Ender Snørerne med Krogene hænger ned.
Hverken "la vie mondaine" eller Regeringen tager ham under Armene. Han er ikke i Mode. Atter her kommer det karakteristiske Træk hos Franskmændene igjen, at de kun kan passionere sig for hvad der gjør Indtryk paa deres Sandser, hvad der kan blive et Skuespil for dem. Det kan Malerierne, føjede sammen til store Udstillinger, hvor man flokkes som i Theatret, men det kan en Bog aldrig.
„Hørte du ikke ganske tydeligt Lyden før?“ spurgte han. „Jo! men tror du ikke, at det var Vinden?“ føjede jeg til, „Kløften vendte jo lige mod Sydvest. Se engang derud!“ Taagen stod tyk over Jorden, og Regnen smeldede ned over Fjældene. Men Anase værdigede mig ikke et Svar. Endnu en Gang saa han op mod Hulen og sagde lige som for sig selv: „Jeg tror, det var Fanden selv!“ „Fanden! Hvad mener du?“
Denne baade spæde og ranke Skikkelse, der i korte Sæt bares frem paa de smaa, sikre Ben, dette lille Hoved med det lyse Haar, der var strøget op over den ret store Nakke, disse smale, lige Skuldre føjede sig sammen til et Indtryk af Støthed, som han aldrig før havde fundet hos hende.
Den var til Frøken Brandt, sagde han. -Til hvem? -Den var til Frøken Brandt, sagde Drengen igen, lige langsomt. -Aa, Herregud, Schrøder slap Gryden: aa, Herregud, saa er 'et slemt. -Hvor er hun? sagde hun straks efter, men i det samme føjede hun til: Naa, la' mig først faa øst op. En af Stuepigerne tog Telegrammet; hun skulde nok bringe det op. -Er De gal, sagde Schrøder og rev det fra hende.
Der gik, uden at han selv vidste det, en pludselig Trækning over Hans Excellences Ansigt, før han sagde, som havde han intet hørt: -Du skulde skaane Dig. Og han føjede til, mens han bestandig slog med den ene Krykke mod Karmen: -Det er paa Tiden. -Det kan jeg sige Dig.
Han vidste ikke ret, om han skulde være tilfreds eller misfornøjet. Foreløbig var han kun forbavset. "Frøken Herding!" sagde han, "det maa jeg sige: det var en Overraskelse ... Ja, en behagelig Overraskelse naturligvis," føjede han til, da han mente at se et ængsteligt Udtryk i hendes Ansigt. "Men vil De ikke sidde ned?" "Jeg kommer blot for at bede Dem om noget," svarede hun og blev staaende.
Dagens Ord
Andre Ser