Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 20. juni 2025
I vil forstaa den Opsigt, min Dragt vakte, og da jeg naaede Rue de Rivoli, tror jeg, at jeg havde et Følge paa en Fjerdingvej efter mig. De to Dragoner, der var fulgt med mig fra St. Denis, blev bestormede med Spørgsmaal, og snart kendte alle mine Eventyr, og hvorledes jeg havde faaet min Kosakuniform. Det blev et helt Triumftog.
Jeg trængte mere til Penge nu, end jeg nogensinde før havde gjort, og dette var en Sum, som jeg ikke havde drømt om i mine vildeste Drømme. Jeg havde heller ikke noget imod at gaa paa Eventyr; men jeg maa dog tilstaa, at dette Foretagende syntes mig altfor dumdristigt. "Ja, hvad skal jeg sige?" svarede jeg. "Det er saadant et mærkeligt Forslag."
Ogsaa til Udlandet drog de de yngre Børn og man havde ofte hørt Ry af dem baade paa Valpladser og i Hofsale. Kun to af Slægten var det gaaet ilde. Erik var den ene. Høit var han steget i Gunst ved det fjerne Hof, hvor han havde slaaet sig til Ro efter mange Eventyr, saa høit, at Landet styredes mer af ham end af Kongen selv.
Og den rare gamle Hertz, der blev saa bekymret han følte aabenbart Ansvar ved saaledes at have faaet os ud paa Eventyr. Ja, naar det er for sent, kan man sagtens angre. Jeg havde heller slet ikke tænkt paa, at jeg uden Tilladelse disponerede over din Pung, at du maaske ikke havde Penge nok hos dig og kom i Forlegenhed. Alt det var meget urigtigt.
Den kunde tindre med Fyrtaarnsglans, saa at han gjorde Indtryk af at være illumineret af Glæde, naar hans stakkels Hjerte netop var mest sorgfuldt. Han førte Flyge ind i sit Værelse. Der stod en halvtømt Kop Kaffe, og ved Siden af laa en Bog opslaaet. Det var et Bind af H. C. Andersens Eventyr, det eneste ikke-teologiske Værk, som Hansen-Maagerup ejede.
Et Sted langt inde i Mørket knager en Eg sine Eventyr for Puslingerne, som frækt skyder op om dens Fod, og ud og ind mellem dens Grene svirrer Flagermusene i en evigt hvirvlende Dans. I en Tveje har en Maar lagt sig paa Lur. Dens grønne Katteøjne følger de flagrende Dansere. Der steg Nattergalens Trille saa højt, at den brast. Stille, som jeg kom, gaar jeg bort.
"Jeg er naturligvis forfærdelig ked af, at vort Eventyr ender paa denne Maade, men vi har ikke Ret til at være misfornøjede, for vi har den Tilfredsstillelse at vide, at vi har spillet vore Kort som Mænd. Vi har ikke taget det sidste Stik hjem, men hvad kan vi gøre for det?" "Og hvad skal nu Resultatet af det hele blive?" "Det bliver meget simpelt.
Jeg viskede Taarerne af Øjnene, medens jeg talte, og gav ham med saa megen Varme og Liv, som jeg kunde lægge ind i mine Ord, en Skildring af det hele, af mit Togt gennem Soissons, mit Sammenstød med Dragonerne, mit Eventyr i Senlis, mit Møde med Grev Boutkine i Kælderen, min Forklædning, min Kamp med Kosakofficeren, min Flugt og hvorledes jeg tilsidst nær var bleven hugget ned af en af vore egne Dragoner.
Under Husbeboernes ærbødige Hilsen blev Porten aabnet, og vi red ud paa Gaden. Nu skulde anden Del af vort Eventyr begynde. Paa Vej til Peking. Da det sidste Hus i Tientsins Kineserby laa bag ved os, var Solen i Færd med at staa op. Hvad de andre kan have følt, kan jeg ikke sige, men jeg véd, at der i alt Fald var én Person i Selskabet, som var inderlig glad ved at have sagt Farvel til Byen.
Da jeg kunde se, at Hoben var opsat paa at ødelægge hans Bolig, gik jeg videre. Men jeg var ikke færdig med mit Eventyr endnu. Da jeg kom ind i en Sidegade, hørte jeg et skingrende Skrig om Hjælp. Jeg standsede straks og lyttede for at opdage, hvorfra det skrev sig, og jeg behøvede ikke at vente længe, for i samme Øjeblik lød det igen; denne Gang kom det utvivlsomt fra et Stræde til højre.
Dagens Ord
Andre Ser