Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 20. juli 2025
Din Stjernelil oprinder Og Mørkets Magter binder Hver Julenat paa Ny; Ja altid klart den brænder, Saa tidt som Du os sender Det unge Nytaarsny. O hvilken salig Glæde, Naar een Gang skal indtræde Det store Juleaar, Naar Himmelklokken ringer Og Nytaarsbud os bringer Om Evighedens Vaar.
Thi Gud har påbudt og sagt: "Ær din Fader og Moder;" og: "Den, som hader Fader eller Moder, skal visselig dø." Men I sige: "Den, som siger til sin Fader eller sin Moder: "Det, hvormed du skulde være hjulpet af mig, skal være en Tempelgave," han skal ingenlunde ære sin Fader eller sin Moder." Og I have ophævet Guds Lov for eders Overleverings Skyld. I Hyklere!
Thi måske blev han derfor skilt fra dig en liden Tid, for at du kunde få ham igen til evigt Eje, ikke mere som en Træl, men som mere end en Træl, som en elsket Broder, særlig for mig, men hvor meget mere for dig, både i Kødet og i Herren. Dersom da du anser mig for din Medbroder, så modtag ham som mig! Men har han gjort dig nogen Uret eller er dig noget skyldig, da før mig det til Regning!
Først skal Tøiet kjøbes til min Brudeklædning, og saa skal det skæres og syes og.... Baronen . Sprættes op og syes om og forkortes og forlænges ... aa, jeg gider ikke høre paa den Snak! Geheimeraadinden er nu ved at skifte Klæder efter Reisen. Naar hun er færdig, maa du selv gjøre din Forsømmelse god. Staaer han her endnu? Hvad er han for en Landstryger, og hvad har han at gjøre her i Haven?
"Kæreste lille Barn, hvad er der? Tog jeg haardt paa din kære, lille Haand?" udbrød Lord Robert ømt. "Nej," hviskede jeg, "men jeg kan ikke høre paa Dem. Jeg skal tilbage til Claridges nu, og jeg skal giftes med Hr. Carruthers." Han slap min Haand, som om den havde stukket ham. "Du gode Gud! Saa er det sandt," var alt, hvad han sagde.
"Jeg vil sige Dig paa Forhaand: jeg afskyr Opgør," sagde han hæftigt. "Jeg har nok set, at Du har gaaet om og set engleligt forarget paa mig Du og min Svigermo'er ..." "Men kære Ven kære Flyge ..." "Jo jeg ved det. Naa ja jeg indrømmer ogsaa, at Du har nogen Grund til at udspy mig af Din teologiske Agtelse.
Derefter fulgte afsluttende Bemærkninger og Underskrift din Veninde ingen Hilsener, naturligvis. Jeg greb atter Minnas Brev til mig selv, for i Ro at gjennemlæse det Ord for Ord.
Moderen var Datter til stærke Knud, der blev slaaet ihjel i Bondekrigen. Der blev mange slaaet ihjel den Gang. Men Jens Sivertsen havde den fejreste Kone paa hele Egnen. Ja vi var jo aldrende begge to, før vi tog Koner din Moder og hende var ellers ikke til Vens, kan jeg tro, hi sa . . . men hvad, nu er de døde og henne begge to. Ja. Aa ja.
Det fyger i dit Minde, hvis du tænker; der gaar et isnende Pust af Glemthed over dig. Du hører kun Sneens Fygevise i din vinterlige Erindring. Der jager et Sting gennem din Bevidsthed, det maner dig om et ulideligt Mørke. Saaledes lytter de arme, der er sat ud paa Jorden, og de bliver bange.
"Nej, det kan jeg ikke gøre jeg er ikke forlovet med dig, og kan ikke være det, før din Familie har givet sit Samtykke og er venlige imod mig," sagde jeg.
Dagens Ord
Andre Ser