Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 23. juli 2025


Det var i den Tid, vi brugte den gamle Redningsbaad, han var nem at haandtere men svag af Bærekraft, han lignede en Halvmaane, Enderne stod højt i Vejret paa ham og han lavnede i Midten ... Jens Christian var Fører den Gang og omkom med de andre. Det gik nu saadan til, at Baaden var ude én Gang og stred haardt i hele to Timer men kunde ingen Forbindelse faa med Skibet og kom ad Land igen.

Straks begyndte Maren Spillemands hendes sædvanlige Gebærder med Tuden, Raaben og Skraalen og andre slige Optøger. Barnet Kirsten Langgaard øvede i lige Maade hendes Konster. nærmeste. Mag. Oluf, som og samme Tid var til Stede, brugte derpaa sin sædvanlige Læsning og Sang over dennem.

Ida sad midt i Ærtebedet paa "Ludvigsbakke"; hun og Schrøder plukkede Ærter i et stort Trug. -Saa, sagde Schrøder, nu er Klokken slaaet ni. Hun havde set Fru v. Eichbaum, rank og stiv, bøje ind i Ærtegangen. Fru v. Eichbaum brugte efter Aix-les-Bains Efterkur paa Ludvigsbakke, og hun overholdt den paa Minuttet.

Dick fandt fire udmærkede Remingtonrifler og et hundrede Patroner, og var lykkelig ved saaledes at kunne sætte den lille Trop i en Slags Forsvarstilstand. Dernæst medtog han en Lygte og nogle af de store Knive, som man brugte ved Parteringen af Hvalerne. Andet og mere vilde han ikke slæbe af sted med paa en Rejse, hvor det gjaldt om at have den mindst mulige Bagage.

Saa maatte jeg da holde ud, saa godt som jeg kunde; Sonaten vedblev, den forekom mig at være ligesaa lang som Kong Xerxes' Hær, der brugte syv Dage og syv Nætter til at gaae over Hellespont.

Det var en meget lang og apatisk Person, der brugte bestandig at være fornærmet som Paaskud til intet at udrette. Moderen saá sig rasende paa hende og spurgte hende hver Ugedag, om hun ikke vilde tage til Sønderborg med Vognen. -Gud, sagde hun, saa er jeg af med hende saa længe. Hun slog Hænderne sammen i sit Skød. -Alle mine Husjomfruer bliver saa fine, at de kun kan brodere.

Naar han var sammen med nogen, var han altid nervøst livlig og meget snaksom. Man nævnede hans Navn sammen med en bekendt Skuespillerindes, og han havde altid Lommen fuld af rosenrøde Billetter. Hans Ødselhed var endnu større end hans Indtægter, og han brugte i den ene Maaned ligesaa meget til Parfume, som han alt i alt maatte leve for i den næste.

Og hvor jeg grinede, for i det samme raaber der et Kvindfolk derindefra, saadan paa rigtig ægte Toldbodtøse-Københavnsk: »Hold Kæft, dit gamle FjolsJa, egentlig brugte hun et meget værre Ord, som jeg ikke er Mand for at tage i min Mund lige over for et fremmed Menneske som Dem. Straks var jeg med paa Situationen. Det var altsaa #den# Slags Fremmede, han havde ombord.

De brugte Mund efter bedste Evne, og Genstanden for deres Vrede viste sig at være den skønneste Kvinde, en Mand kan have set for sine Øjne. Hun stod midt imellem dem med blege Kinder og Angst i sine smukke Øjne. Jeg var næppe kommen ud af Døren, før hun sprang mig i Møde og lagde sin Haand paa min Skulder, medens et Udtryk af Glæde og Triumf lyste op i hendes blaa Øjne.

De sagde ikke meget, kun en enkelt Saetning nu og da, mens de sad, alle i de samme Tanker. Madam Bolling blev ved at sidde og ryste paa Hovedet og se ud i Stuen: -Ja det har vaeret et dejligt Hus, ret et dejligt Hus, sagde hun. Begge de gamle Bollings brugte saa stadig det Adverbium "ret", som de havde saa at sige paa Haandvaerkets Vegne fra Bollings megen Omgang med Bibelen.

Dagens Ord

spætte

Andre Ser