Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 10. juni 2025
William havde kun én Tanke, at denne gamle Mand ikke kunde afgøre hans Skæbne. Den Tanke belejrede ham: gaa, skyde det op, idetmindste gaa til en anden. Men pludseligt saá han ind i dette besynderlige graa Mørke, som siden hin Samtale med Margrete saa ofte havde værst hans Tankers Skræk, og han ligesom satte sig fastere i Stolen. Han maatte blive. Professorer havde fundet det.
Han maatte dybt ned i sin Bevidsthed for at hente Ord frem, der kunde forklare en hastig Række besynderlige Hændelser, der ikke straks stod ham selv tydelige. Det var, som vendte han tilbage til Livet og forstod først nu tilfulde, at #han# alene levede, men alle Kammeraterne var døde.
Frøken von Hartenstein var vaagnet midt i Akten, Hun sad med opspilede Øjne og stirrede ned paa Scenen. Komtesse von Hartenstein saa' ud som en skræmt Høne. I samme Nu slog hende den besynderlige Klang af en Stemme fra Scenen raa, næsten dyrisk. Hendes Højhed fo'r uvilkaarlig sammen: Det var Don Carlos, der talte til Dronningen.
Herren paa "A" vendte Hovedet halvt, mens han sagde og fæstede de tunge Øjne paa Lægen. -Jeg sidder her dog just for at døje Reglementet. Og som han talte til sig selv, sagde han med sin besynderlige Stemme, der altid lød, som var den fyldt af Medlidenhed: -Jeg ser paa Stjernerne de høje Stjerner. Han tav et Nu. -Da jeg var ung, betragtede jeg dem, fordi jeg vilde rive dem ned.
Hans Kæber var saa stive, som om de var fastgjorte med Skruer. Han arbejdede paa at klemme dem sammen, men forgæves; der var intet at gøre. I sin Rædsel fo'r han omkring i Værelset, medens Sveden strømmede ned ad hans Ansigt, og han udstødte højst besynderlige Skrig. "Kom her hen!" sagde Nikola. "Staa der foran mig! Naa, luk saa Munden." Manden lukkede straks sin Mund. "Luk dine Øjne."
Og med ét, mens han tænkte paa alt dette, var det som om han pludselig følte al den gamle Længsel efter Asta, som alt samlede sig i én længselsfuld Tanke om hende lykkelig som de første kærlighedssikre Dage. Til han paa én Gang sagde, han eller »Hr. Sokrates« med denne besynderlige muntre Betoning: -Naa saa dét skulde du nu være fejg nok til. -Det skulde du vel nu til at forsøge at bilde dig ind.
Dagens Ord
Andre Ser