United States or Morocco ? Vote for the TOP Country of the Week !


Alt vel overvejet: jo mindre jeg ser til ham, des bedre kan jeg lide ham." "Det er ikke nogen meget opmuntrende Omtale af min ny Principal. Hvad i al Verden kan han ville mig?" "Han er Dødsenglen selv," sagde Barkston leende, "og trænger til en Hushovmester. Jeg antager, at han mener, De vil passe til den Stilling." Vi havde forladt Maluvejen og var kommet ind i Byen.

Officielt kommer han for at overtage sit Gods, antager jeg, men i Virkeligheden kommer han for at se paa mig, og se, om han paa nogen Maade kan overtale sig selv til at opfylde sin Tantes Ønsker. Jeg gad vide, hvordan det er at blive gift med én, man ikke kender og ikke kan lide; jeg kender endnu ikke meget til Mænd.

"Saa snart Manden kommer; maaske i Aften, sandsynligvis i Morgen tidlig." "Og saa var det Forklædningerne!" "Jeg har alt, hvad vi trænger til." "I saa Tilfælde, antager jeg, at der intet er at gøre, før Sendebudet kommer." "Nej, det tror jeg ikke." "Hvis De saa tillader, vil jeg sige Farvel og gaa i Seng.

Hvad monstro mine Venner, havde ment om min Forklædning? Det var først senere, jeg opdagede, at jeg var kommet til deres Hus i fuldstændig europæisk Paaklædning. Det samme havde været Tilfældet med Nikola, da han gik til Hr. og Fru Benfleet for at bede dem om at optage mig i deres Hus. "Gladys siger mig, at De skal op i Eftermiddag," sagde Hr. Benfleet; "jeg antager, at De vil have godt af det.

Saa opdagede jeg en meget forbavsende Ting: Den unge Pige var Frøken Medwin, den Dame, jeg havde frelst i Tientsin! Hun rørte ved min Haand med sine bløde Fingre for at se, om jeg havde Feber, antager jeg, og saa kom hun noget Medicin i et Glas, som stod paa et Bord ved Siden af mig, og førte det til mine Læber. Jeg drak uden Indsigelse og saá op paa hende.

Jeg skal ikke lægge hendes Frihed nogen Hindring i Veien, hverken direkte eller indirekte, og jeg vil bøie mig for hendes egen Afgjørelse, uden Forsøg paa at rokke den, det samme stoler jeg paa, at De gjør .... Og da #det# vel var Deres Formaal med denne Sammenkomst, at opnaa en saadan Erklæring af mig, antager jeg, at vi nu kan skilles i Fjendskab.

"Jeg vil tage ind til Claridges i Eftermiddag, Véronique," sagde jeg beroligende, "med 5,15 Toget, antager jeg. Vi kan telegrafere efter Lunch." Det lod til at trøste hende, men hun tilføjede, at det øjensynligt var Mademoiselles Skæbne at gøre et rigt Parti, og hun var sikker paa, at der ventede Mademoiselle megen Lykke og mange Juveler, hvis Mademoiselle bare kunde bestemme sig.

"Det vil tage os en Uge at komme om paa den anden Side," sagde Nikola, da han havde undersøgt Forholdet med sædvanlig Omhu. "Vi sulter allerede nu, saa vi vilde være døde, før vi naaede Halvvejen." "Hvad skal vi da gøre?" "Klatre ned i Dalen, antager jeg." "Det vil blive en frygtelig Historie." "Men det vil være lige saa galt at heroppe," svarede han.

Gud véd, hvor jeg skal tage hen og bo! Maaske til Paris naturligvis, hvis jeg ikke blive gift med Hr. Carruthers, jeg antager ikke, at det er kedeligt at være gift. I London syntes alle de gifte Koner at have det dejligt, og de havde ikke videre meget Vrøvl med deres Mænd. Fru Carruthers forsikrede mig altid, at Kærlighed var ganske unødvendig i Ægteskabet.

Jeg antager, De vil undre Dem over, at jeg ikke har anlagt Sag mod denne Nikola, men ærligt talt, Mc'Andrew, jeg er saa bange for ham, at siden jeg har faaet min Datter tilbage og kun har mistet Stokken, som altid har været mig til Besvær, er jeg alt for fornøjet til at tænke mere paa Sagen.