United States or Iraq ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men da Farisæerne hørte det, sagde de: "Denne uddriver ikke de onde Ånder uden ved Beelzebul, de onde Ånders Fyrste." Men såsom han kendte deres Tanker, sagde han til dem: "Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde; og hver By eller Hus, som er kommet i Splid med sig selv, kan ikke bestå.
Men Godsejeren har da sat tredive Tusind fast til hver af Frøknerne ... tilføjede Jeppe, den næstældste, mildnende. Og er der ellers noget I vil ha' af Møbler og den Slags, saa sætter vi os vel ikke op imod det ... endte Anders, den yngste. De to andre Brødre nikkede bekræftende; og Madam Henriksen sagde: Nej, ikke naar der da er Rimelighed i det ...
Hva' skulde det ogsaa ha' været godt for! ... mumlede Hans og vendte ham Ryggen ... Nu kom Madam Henriksen med Mændene. Og straks efter forlod hun og Anders Stuen ... Hans saa langt efter hende, da Døren lukkedes. Men da Deputationen igen forlod Ravnsholt, havde Hans Henriksen afgivet sit Løfte om ved det forestaaende Suppleringsvalg at stille sig som Folketingsmand i Nils Uldahls Sted.
Madam Henriksen sendte sin kloge Søn et beundrende Blik: Naa, sagde hun ja, det kan der vel nok blive Udvej for ... Hvormeget skal han sætte i den? Syvhundrede Kroner ... Ja e, det er jo Penge ... Ja e ... Men Jeppe og Anders behøver jo ikke at faa Næsen imellem ... Næi ... sagde Pompadour naturligvis!
Nej! men hvad Hedningerne ofre, ofre de til onde Ånder og ikke til Gud; men jeg vil ikke,at I skulle få Samfund med de onde Ånder. I kunne ikke drikke Herrens Kalk og onde Ånders Kalk; I kunne ikke være delagtige i Herrens Bord og i onde Ånders Bord. Eller skulle vi vække Herrens Nidkærhed? Mon vi ere stærkere end han?
Før Hans kunde faa svaret, kom Anders, den yngste af Sønnerne, hurtig ind fra Entréen: Naa, der er I! sagde han Sognefogden og Mølleren og de andre er kommet ind gennem Haven og vil snakke med Dig, Hans. Nu skal jeg hente dem ... sagde Pompadour og rejste sig af Stolen. Og idet hun gik forbi Hans, tilføjede hun: Husk nu paa, hvad jeg har tilraadet Dig!
Ane havde vaeret i Skolen idag med sine to paa Armen saa hun graed og graed.... For nu var Anders vaek saa hun graed.... Ved at sige Ordet begyndte Tine selv at skaelve om Munden. -Ja, sagde Berg, der sidder jo Broderen fra den sidste Krig med begge Benene skudt vaek.... -Ja, sagde Tine sagtere, og efter en Stilhed: det er de Kroblinger, som gor Folk bange. De blev tause lidt.
-Men han rystede da ogsaa allerede over hele Kroppen, naar han skulde holde paa vore Stylter. Fru Harriette lo: -Ja, der sad de, baade Anders og Jens. -Foran hver sit Hus lige ved Indkørslen, sagde Moderen. Og ingen kunde flytte dem, lagde hun til. Marschalinden og Moderen lo begge to, mens Marschalinden løftede Armene: -Nej, for de døde jo aldrig og gi'e dem Afsked var der ingen, som turde.
Hans Mund aabnede sig, uden at der kom nogen Lyd, som paa en Fisk, der kvæles i Græsset. Nu er vi samlet den du holdt af, og den der holdt af dig, og den du blev gift med. Ane Mette, her er dine Mænd! Nederlaget Sent om Aftenen kom Niels hjem tilligemed Thøger og Anders. De var i et Støv og Skidt over det hele, og Niels, som jo ikke var ung mere, kunde næppe slæbe sig frem.
Dagens Ord