United States or Saint Pierre and Miquelon ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ikke for lidt og ikke for meget. Derpaa var der pavse. -Ja, mine Fruer, sagde Hr. Bonnesen foran de »Paarørende« ved Vinduerne: Man underviser for Livet. Naar Damerne gik, »peb Herrerne dem ud« ned ad Trapperne: Aanden blandt Ynglingene var yderlig skeptisk, naar de gik i Flok. Men henne i en Port eller paa et Hjørne ventede hver enkelt i Skjul, til hun kom forbi.
Hele hans Studietid forløb under en oprivende Kamp mellem «Kødet» og «Aanden». Han græd, bad, fortvivlede og paalagde sig Pønitensestraffe: piskede sin nøgne Ryg med den Rem, han i sin Skoletid havde haft om sine Bøger, strøg sig med brændende Cigarer ned over Arme og Ben og tænkte i sine mest hysteriske Øjeblikke paa at gilde sig.
„Ja, nu skal I bare høre!“ sagde Qalanganguase, som allerede var begyndt at komme til Kræfter. „Her har været fuldt af Mennesker, og hele Natten kortede de for mig, og nu, siger de, skal jeg begynde at blive rask.“ Næppe havde Drengen sagt dette, før Kræfterne atter langsomt forlod hans Legeme, der nu som før levede ved Aanden.
Nu ja, det var ogsaa en Maade at begaa Selvmord paa. Det er det Frants-Moorske, at ødelægge Legemet gjennem Aanden, anvendt paa Selvmordet. Minna, du maa ikke tale saadan, det er en daarlig Spøg. En grov Spøg i alt Fald, naar der gjøres Alvor af den.
"Aa, kære Lady Ver," sagde jeg dybt rørt, "jeg vilde ikke for alt i Verden gøre Dem Fortræd, og De miskender mig virkelig; jeg har holdt mit Løfte, baade bogstavelig og i Aanden." "Ja, det véd jeg, at De har, bogstaveligt, i det mindste men hvorfor gik Robert ud af Logen i Aftes?" spurgte hun træt. "Han sagde jo, at han var forkølet, ikke sandt?" svarede jeg sagte.
De lyttede begge efter Aanden, som kom saa svaert, saa tungt; Moderen havde rejst sig saa kastede han sig tilbage. -Laeg ham laeg ham. De lagde ham ned igen. Saa var det, som vilde han lofte Hovedet og han sogte om Ord: -Annie Mo'er Annie horer I Fuglene? Og idet han strakte de stivnende Haender frem og smilte, sagde han: -Ja, hvor Livet skal blive smukt.
"Hvorfor lo De før?" han bøjede sig lidt frem imod hende, sagde derpaa sagtere: "De vidste jo godt." Hun gav sig til at nynne. "Kan jeg ikke faa det Digt at læse," spurgte hun. "For at le af det?" "Nej Høg." Hun drog Aanden dybt, og da hun tav, syntes han, Tavsheden var endnu tungere end før. Han flyttede sig uroligt: "Her er tung Luft," sagde han.
Jeg kunde let nok have holdt mit Løfte nøjagtigt og dog have brudt det i Aanden ved at lade ham underforstaa min Mening men saa lavt kunde jeg naturligvis ikke handle, da jeg skulde være Lady Vers Gæst.
Aanden fulgte længe med Slæden; til Tider søgte den at komme helt ind over Manden, men det lykkedes aldrig. Først nede ved Angmalortoq Bakken ganske nær ved Husene var Otto igen alene. „Hvad tror du nu, at det kunde være for noget?“ spørger Moses mig hviskende. „Tror du ikke, at Otto har været træt, og at hans Øjne har narret ham?“ foreslaar jeg. „Men Hundene da?
Dagens Ord