United States or Saint Martin ? Vote for the TOP Country of the Week !
Saa planter hun begge Hænder paa Bordet. Jeg lader, som om jeg intet ser og henter en Cigar fra Skrivebordet, skærer omhyggeligt Spidsen af og tænder over Lampen. Saa ... De første graa Røgskyer snor sig ind imod Lyset. Hunden kommer frem under Skrivebordet for at tigge lidt Rester. Saa ... Endnu et Par enkelte Ord om det tidlige Mørke, den megen Regn og det daarlige Føre.
Han læste det tre Gange, og da han saa kunde det udenad, gik han hen til et Pengeskab i Krogen og gemte det omhyggeligt i en Skuffe. Saa kom han tilbage og satte sig igen. Jeg kunde se paa hans Pande, at han var fordybet i Tanker, og der var et pinligt eller tvivlende Udtryk om hans Mund. Til sidst talte han: "Jeg véd, at De er i Nikolas Tjeneste, Hr. Bruce," sagde han.
Men mer og mer urolig blev han. Og han begyndte at nærme sig hende umærkeligt han maatte det at strejfe et Sekund den Bordrand, hvor hendes Haand saa ofte laa; at betragte længe saá hun vidste det et bestemt blottet Sted af hendes hvide Hals.
Men til Gengæld for denne større Indsats af Penge eller Arbejde ogsaa Tankearbejde , giver Stauderne rigtignok ogsaa Skønhed og Glæde tilbage i et helt andet Omfang og langt mere mangfoldigt end andre Blomster.
"Naa, Bruce," sagde han, da jeg traadte ind, "det ser jo ud, som om vi om et Par Timers Tid skulde se Forhænget falde efter vor Komedie." "Tragedie vil jeg hellere kalde det," svarede jeg bittert. "Er det ikke temmelig vanskeligt at bestemme, hvor det ene begynder og det andet ender?" spurgte han, som om han vilde drøfte Sagen med mig. "Platon siger "
Der var saa meget Liv tilbage i Styrmanden, at han kunde gribe Enden og fæstne den til sig, hvorefter han kappede sin Surring, et Stykke Trosse.
Ogsaa den øvrige Familie kom nu til Sæde, og som fem mægtige Kolosser sadde de paa Vognen. Forpagteren slog et højt Knald med Pidsken, og som en Stormvind fore Hestene afsted, medens Vognen hoppede hen over den ujævne Steenbro.
Gud beskytte hende, hvor hun saa var! Kongen sukkede dybt og saa med et fugtigt Blik ind i Lysene. Om lidt haabede han at falde i Søvn, takket være Vorherre, der frier os lempeligt af Vaade og vender vor Utaalmodighed til Visnen. Carolus Mikkel Thøgersen red over Vindebroen.
Dørene stod aabne ind til den tyste Lig-Stue. Sognefogden spiste sindigt. Stykke efter Stykke. Han maatte spise meget i de Sørgedage. Talt blev der ikke. Drengen fik Solbærrom og stak Glasset ud for Moderen saá det ikke saa han blev ganske ør. De sad længe ved Bordet. Sognefogdens Kone havde sat sig ved Døren. Hun havde ikke mælt et Ord.
Dans, lille Barn, paa Moders Skød, En dejlig Dag er oprunden, Idag blev vor kære Frelser fød, Og Paradisvejen funden. Der var tyst et Øjeblik, og Alle var stansede. -Saa leger vi, sagde Moderen. Og hun satte Jens Røgter i Galop, saa Alle maatte følge, mens hun sang, og Børnene faldt i "om Træet, der skal vises, og siden skal det spises".
Dagens Ord