United States or Libya ? Vote for the TOP Country of the Week !


Mitte og Putte stod bagved i Trækken paa de bare Bén og vilde ogsaa . Saa ringede Herluf, og Fru Canth vilde have et Bæger tømt paa »Dagen«; lille Canth maatte give sig, og alle blev samlet i Dagligstuen. -Skal saa vort Hof- og Liv-Teater leve raabte Fru Canth: Med ni hurraer ... en, to, tre.... -Lille Edvard ta'e mig, ta'e mig, Fru Canth sprang ned igen i Armene paa Sundt.

-Saa bryder vi ud i en stille Jubel, sagde Qvam. Han slog Takt med Haanden og hviskede ni Hurraer, som de andre stemte i, hviskende ligesom han, med fremskudte Læber, mens de lo sagte. -Det var det, sagde Qvam: saa højt skriger man Hurra paa sjette Afdeling.

Inde i Bergs Stue blev Officerernes Nynnen til Sang. Og Baronen foer ud og ind. Hans Englaendere var komne i en Vogn. Berg talte ikke; han saa kun ufravendt og fast paa hendes Ansigt, mens de blev ved at danse og ovre fra Loen de hoje Hurraer lod igen. Saa stansede Berg et Nu beholdt han krampagtigt hendes Haender i sine.

Det gjør ogsaa et godt Indtryk paa Fremmede at være Vidne til Sligt, der tilkjendegiver et velvilligt Forhold mellem Officerer og Mandskab; og da Sir Benjamin med et Par hjertelige Ord takkede Folkene, fik han tre velmeente Hurraer, der sikkert glædede ham ligesaameget som den Salut paa 15 Skud, han tidligere ifølge sin Embedsstilling havde modtaget.

Men, paa en Gang, havde de derude loftet og tomt deres Glas, og der lod ni lange, daempede Hurraer fast ud fra Morket gennem Stormen imod dem som en Ed. Herrerne ved Vinduerne blev tause, pludselig bevaegede af deres egne Kuskes Hurraer, og Provsten, der stod ved Siden af Kammerherren, sagde med vibrerende Stemme, idet han pegede ud i Morket: -Hr. Kammerherre, det er Maendene fra Isted.

Da sidste Akt var forbi, raabte Redaktør Isachsen, staaende op paa sit Sæde i Parkettet, et nyt »Leve for Københavns Gæster Samfundets Helbredere«. Og efter at de sidste Hurraer var døde hen, udbragte Vicepræsidenten, mens alle Læger rejste sig Professor Gerster stod i Midten mellem Pladslogens bestjernede Koryfæer et: Leve Storstaden København.... -Ja, sagde han, et Leve Verdensbyen København!

Lange Hurraer, oppefra og nedefra, fik »Viktoria-Teatrets« Mure til at ryste. Herluf Berg var gennem Orkestret løbet ned i Parkettet i Kritikerhjørnet, hvor alle komplimenterede ham. -Ikke ikke? det gik? sagde han og rystede endnu af Sindsbevægelse.